KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

tienter er medicinske, og de fleste læger er kirurger; men enhver læge burde være baade 'medicus og chirurgus; men de hidtil bestaaende anstalter synes ikke at op­ muntre og vejlede hertil. Det medicinske fakultet tror derfor at vove et i flere henseender nyttigt forslag, naar det nærmest under hensyn til at angive en maade, hvorpaa flere kirurgiske studerende end hidtil kunde formaas til at benytte sig af universitetets medicinske undervisningsanstalt og derved blive mere dannede til alle lægers fælles forretninger — fore- slaar den høje direktion at bidrage til en nærmere forening af det medicinske og kirurgiske studium. Det har allerede behaget H. M. ved et sundhedskollegiums oprettelse at forene nogenlunde den almindelige omsorg og besty­ relse af embedsaflærerne i begge fag; men dette første saare gavnlige skridt vil næppe naa sin fulde frugt, førend ogsaa examina og derfor ogsaa læreanstalterne og adgang til embederne bliver fælles for begge, saa at endog titlen medicus og chirurgus for fremtiden rent ophørte uden forsaavidt som en enkelt mand ogsaa hidindtil er kaldet per exellentiam f. ex. en anatom, en fysiolog osv., hvorved man jo ingenlunde har antaget ham for at høre til nogen særegen art af læger, men blot at udmærke sig i det fag, man kaldte ham efter — og det almindelige navn l æ g e blev brugt til alle, som gjorde profession af at helbrede saavel udvortes som indvortes sygdomme. En saadan forening er ogsaa aldeles grundet i videnskabens natur: det findes ved at sammenligne de bedste haandbøger i kirurgi og i medicin, at de har mangfoldige kapitler til­ fælles, og begge grunder sig aldeles paa de samme forviden­ skaber. Naar alle læger, som ansættes i embederne, saa- ledes henhørte til samme art (kun forskellige i graden men ej i arten af kundskaber) vilde navnet læge faa sin rette betydning, betegne hver den, som forstod at hel­ brede sygdomme, uden hensyn til om disse var medi­ cinske eller kirurgiske, da vilde derved tillige enighed og partiaands forandring til gavnlig og hæderlig æmulation, simplicitet, upaaanket og unødvendig subordination, sammenhæng og hurtighed i forretningerne opnaas. Re­ geringen vilde ej ved at skænke et eller andet af landets stæder eller distrikter en lægekyndig embedsmand staa i tvivl om, han skulde vælges blandt medici eller kirurger. De syge stod ej fare for at henvende sig til den urette