KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

108 examen berettiger, ligesom fakultetets examina, til praxis saavel i kirurgien som i medicinen, — skønt efter akademiets fundation skulde ingen have tilla­ delse at udøve kirurgien, som ikke af akademiet er prøvet og dertil befundet dygtig. De medicinske studerendes tal, som alene studerer ved universitetet, er i middeltal 8 og de kirurgiske 130, hvoriblandt dog sædvanlig nogle fremmede. Denne betydelige forskel er en naturlig følge af det langt større antal kirurgiske embeder i lighed med de egentlig medicinske. Fra 1786— 1808 var der examineret 55 medic.i og 290 chirurgi. A f denne fremstilling af Callisen faar man et godt billede af forholdene, og man forstaar, at fakultetet maa have fort en underlig tilværelse, og at det maatte benytte enhver anledning, som til­ bød sig, til at faa sine forhold forbedrede, samt at de gamle lyster til at opsluge den kirurgiske lære­ anstalt eller i alt fald forenes med den, maatte komme frem. Dette skete første gang i 1808, sam­ tidig med at Callisens fremstilling maa være skrevet. Foranledningen var, at universitetspatronen i 1805 afløstes af Direktionen for universitetet og de lærde skoler. Den 29. august 1808 skrev direk­ tionen til fakultetet, at det af forelæsningslisterne saa, at der var meget faa tilhørere ved fakultetets forelæsninger, hvorfor man ønskede oplysninger om grundene hertil og om midlerne til at afhjælpe og for fremtiden forebygge saadan mangel, hvorved videnskaben maa befrygtes at tabe, og det medi­ cinske studium i de danske stater udarte til en for en fast teoris grundvolde blottet empiri. Fakultetet svarer 8- november 1808, og denne skrivelse er vel værd at kende nøjere. Wenclt har