KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

106 ger og at have absolveret examen artium, mange ogsaa philologicum og philosophicum. Barber- væsenet og den dermed forbundne lavstvang er aldeles adskilt fra kirurgien, og denne er i Dan­ mark og Norge nu hævet til sin fortjente viden­ skabelige rang med sin yngre søster medicinen. Det er virkelig et særsyn, at kirurgien i to kongeriger nyder den fortjente hæder, agtelse og uafhængighed ved siden af medicinen, og at den derimod i hertugdømmerne, som staar under samme regering, nedværdiges ved barbering og lavsvæsen, og er afhængig af medicinen. Aarsagen hertil er nok denne, at intet vigtigt civilt embede dér betros til kirurger, og at de militære embeder besættes med akademiets elever. Der bliver følge­ lig intet tilovers for de holstenske kirurger uden barbervæsenet, som ikke giver adgang til medicinsk og kirurgisk praxis. Det kirurgiske akademis personale som lære­ anstalt bestaar af 3 professorer, 2 adjunkter, hvoraf den ældste er overordentlig professor, en lærer i kemi og 4 reservekirurger. Disse forestaar under­ visningen, men professorerne examinerer alene. Efter at have omtalt forskellige forhold fortsætter han: Paa akademiet læses i det store auditorium af to professorer over anatomien, af to over kirurgien, saaledes at et kursus tilendebringes hvert aar. Om sommeren over militære sygdomme, den teore­ tiske og praktiske fødselshjælp, medicina forensis, den medicinske politi, farmakologi og anstilles botaniske excursioner. Lector chemiæ læser over den farmaceutiske kemi og lægemidlerne i alminde­ lighed i akademiets vel indrettede laboratorium. De fire reservekirurger underviser i anatomiske dissektioner, læser over bandagerne og den kirur

Made with