KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

4 celliet maatte bemyndiges til at indlade sig i korrespondance med kirurgisk akademi om maa- den, paa hvilken de embedshandlinger, for hvilke Callisen fritages, bedst kunde blive udførte. Samme dag, 18. januar 1805, faldt den kgl. resolution i overensstemmelse hermed. Callisen blev altsaa fritaget for at være lærer, men han beholdt sin gage som generaldirektør — der var vist ingen, der dengang tænkte sig, at han skulde beholde den endnu i hele 19 aar, inden han døde, men heldigvis spillede generaldirektørstillingen ingen større rolle efter oprettelsen af sundheds­ kollegiet, det var kun den forholdsvis gode gage, det drejede sig om. Den 26. januar 1805 skrev kancelliet til akade­ miet om, hvorledes Callisens forelæsninger skulde besørges, og akademiet svarede 2. februar: at dets første adjunkt Johan Henrich Wilhelm Giese- mann, regimentskirurg ved h. kgl. h. kronprinsens regiment til fods, er i alle henseender værdigst og efter forordningen 22. juni 1785 § 9 som adjunkt nærmest til ved denne lejlighed at ascendere og at paatage sig ovenommeldte forretninger imod at fratræde adjunkturen. Han foreslaas derfor til at udnævnes til professor chirurgiæ publicus ordi- narius ved kirurgisk akademi og derpaa forundes fri bestalling. Det aller ringeste, som han i denne egenskab og for de forretninger, han derved faar, kunde tillægges, formener akademiet at være 300 rdl. aarlig uden al afkortning, efterdi han derved mister, hvad han som adjunkt nyder af akade­ miets kasse, hvilke 300 rdl. maatte bevirkes ham af den kgl. kasse; men da han deraf ikke kan have udkomme, maatte han tillige beholde sit embede som regimentskirurg, indtil han i sin tid kan blive