KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

100 Men der var et par, som ligefrem søgte et professorat, og det var Wendt og Jacobson. Wendt skal jeg senere komme til at omtale, men om Jacobson er der grund til at meddele lidt her. Han søgte 1821 om at blive prof. e. o. ved akademiet, men akademiet vilde ikke have ham. Derved slap akademiet dog ikke for besværligheder med ham. Jacobson blev nemlig læge for slaverne, og han benyttede saa slaveligene til sine studier. Dette protesterede akademiet imod 1834, og der vexledes skrivelser, hvori akademiet hævdede, at kun de lig, hvis undersøgelse maatte være nødvendig eller *for sygdommens skyld interessant, maatte overlades Jacobson til dissektion. Under 9. maj 1835 meddelte saa generalkommissariatskollegiet, at fæstningsslavernes lig efter tur skulde afleveres til akademiet og universitetet; dog ligesom herfra undtages, naar fangens dødsmaade gør en obduk­ tion i retslig henseende nødvendig, saaledes forbe­ holdes piiof. Jacobson adgang til paa akademiets dissektionsstue at foretage obduktioner af disse lig. Det første af den slags kadavere blev anmeldt 26. maj. I 1837 synes Jacobson igen at have tiltaget sig ret til at obducere ligene, før de afleveredes til akademiet, og det synes endog, som om han havde bildt stokhusforvalteren ind, at det var efter aftale med akademiet, hvilket akademiet benægtede, da forvalteren spurgte derom. I 1840 maatte det atter indskærpes, at Jacobson kun maatte obducere, naar det kunde være af interesse paa grund af den foregaaende sygdom, og generalitetet fastslog saa, at det skulde have sit forblivende med dets tid­ ligere resolution, men at retten til overhovedet at foretage obduktioner af slavelig, skulde indskrænkes til Jacobsons levetid, men tillige paalagde man aka