KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

98 historie, for Ibsen maatte give Starck en skriftlig æreserklæring, der blev forevist de ved bemeldte optrin tilstedeværende, men derved blev sagen med Starcks samtykke bilagt. En maaned efter blev der meddelt Starck for hans helbreds skyld rejse­ tilladelse til udlandet i 6 maaneder. Formodentlig var det Ibsens gamle lyst til søen, der fik ham til at søge akademiets tilladelse til, at han som kirurg maatte gaa med korvetten Galathea til middelhavet i 1833. Han fik tilladelsen paa visse betingelser, som jeg forøvrigt ikke kender. I 1835 søgte Ibsen tilladelse til at foretage en rejse i 4— 5 maaneder for at bese museer i udlandet. Reservekirurg Pape vilde vikariere for ham. Man indstillede til fonden ad usus publicos om rejse­ penge og udfærdigede en anbefaling for ham til benyttelse paa rejsen. Ibsen fik stipendiet og 4. juni 1836 fik han rejsetilladelse i 4 maaneder. I 1839 var akademiet lige ved at miste Ibsen helt, idet han søgte det ledige garnisonskirurgikat paa St. Thomas, hvortil han fik akademiets særdeles anbefaling. Men man blev aabenbart paa det rene med, at det vilde være for stort et tab, for 26. sep­ tember 1839 indgav akademiet en ansøgning, som blev overleveret kongen af dekanus, hvori man ud­ talte ønsket om at beholde Ibsen og bad om, at der maatte tilstaas ham et aarligt tillæg paa 400 rdl. til hans gage, og ved allerhøjeste resolution af 20. oktober bévilgedes dette personlige tillæg. Det skal endnu lige nævnes, at akademiet fik endnu en ny docent inden dets ophævelse, idet, som vi senere skal se, Stein 1840 forsattes fra universi­ tetet til akademiet som adjunkt og prof. e. o. Som exempel paa forretningsgangens hurtighed eller rettere langsomhed dengang, kan jeg oplyse, at

Made with