KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

91 nyt katalog ordnet alfabetisk efter forfatternes navne, læsestuen blev aabnet, saa snart aarstiden tillod — det vil altsaa sige, at der ikke var kakkel­ ovn. Der anskaffedes et nyt stempel og særlige stempler for dubletter og tripletter, som skulde sælges eller byttes. Endvidere skænkede han et exemplar af sine egne bøger — og det fyldte ikke saa lidt efterhaanden, da hans Medicinisches Schrift- stellerlexikon er i 33 bind! Som omtalt bad Callisen sig fritaget for at blive overkirurg paa Frederiks hospital, og Jul. Petersen siger i Biografisk lexikon, at da han var nødt til som regimentskirurg at have en afdeling paa garnisonssygehuset, aflagde han kun smaa hast­ værksbesøg, hvorved han indskrænkede sig til med handsken paa at føle pulsen og overlod alt til sine underlæger. Dette kan godt være muligt, men det stemmer ikke med, at Callisen, som vi skal se senere, var ivrig for at indrette en medicinsk klinik, som han selv tilbød at lede, paa garnisons­ sygehuset. Man faar det indtryk, at han følte sig mere som mediciner end som kirurg. Da Callisen ikke blev overkirurg, maatte han have løn andet steds fra, og han vedblev da at være regimentskirurg ved 1. livregiment. I 1838 blev akademiet derfor nødt til at indstille, at Calli­ sen maatte blive fritaget for sessionsrejse, og det blev efter omstændighederne for det aar tilladt, naar hans bataillionskirurg blev udkommanderet i stedet for, men det bestemtes samtidig, at for fremtiden maatte regimentskirurgikaterne ikke for­ enes med andre civile stillinger, der kunde forhindre vedkommende i fuldt ud at passe sine militære forretninger. Gundelach Møller begyndte, strax efter at han