KirkeOgSkolelivIGamleDage

fet et større Antal Sivsko til Beskyttelse mod den ulidelige Fodkulde i Kirkerne. — Foruden Klæder fik Børnene Brød — tørt, haardt Hestebrød, det saakaldte Skoftebrød, som mange havde Vanskelighed ved at tygge, men som ikke desto mindre nok skulde glide ned i en sulten Mave. Man kunde næsten fristes til at at tro, at der blev valgt saadant Brød med Forsæt; thi ved at betragte Forholdet ved andre lignende Skoler — f. Eks. Sø* etatens — vil man se, hvor udmærket det kunde lade sig gøre at væ lge en anden Forplejningsmaade uden større Udgifter. Ikke alene at Børnene i disse Skoler fik langt klædeligere Tøj — blaa Dragter med Vaa* benknapper og hvide Benklæder — men de blev ogsaa befriet for det grove Brød, idet man udbetalte dem den saakaldte »Rugpræmie«, d. v. s. Brødets Værdi i Penge i Stedet for in natura, noget Mødrene selvfølgelig ganske anderledes forstod at paaskønne. Stiftsprovst Tryde bragte da ogsaa nogen Foran* dring i disse Forhold, idet Børnene fra 1845 i den strengeste Vintertid hver Søndag fik varmt 0 1 med Tvebakker. D e Børn, der ikke deltog i Korsangen, fik som Regel intet Tøj, og kun de flittigste og sædeligste fik Brød. — I pædagogisk Henseende stod Skolerne ikke højt. D e t var efter T idens Skik saa at sige udelukkende Læsefærdigheden, der lagdes lidt V ind paa, for at Børnene i hvert Fald kunde lære deres Bibelhisto* rie og Katekismus udenad, Sognepræsterne var In* spektører*), og ve den Lærer, hvis Elever tog Fejl *) Til Medhjælp havde han »to dygtige, kristelige og velhavende« Medborgere, der bl. a. skulde revidere Skolens Regnskaber sammen med Kirkens øvrige Præster. 41