KirkeOgSkolelivIGamleDage

Nicolai Kirkegaard efter Branden 1795.

FRA D EN GAMLE HELL IG GE IST KIRKEGAARD . e g e n Forudseenhed blev der ikke vist i tid* ligere Tider, da man indhegnede og indviede til Kirkegaarde de smaa Jordstykker, der laa um iddelbart op ad de gamle Sognekirker i Landets Hovedstad. Ganske sikkert har man dog tænkt sig Muligheden af, at man i givet Tilfælde altid vilde kunne sikre sig et tilstødende Areal til eventuel Ud videlse, og da jo selve Kirkebygningens G rund og saa anvendtes til samme Brug, mente man i en over skuelig Fremtid at have rigelig Plads til de døde. Men dette Haab skuffedes. Thi ganske vist kunde baade N ic o la i og H e llig g e is t Kirker, og rimeligvis ogsaa V o r Frue, udvide deres Kirkegaardsjord ved Indkøb af tilstødende G runde; men denne Udvidelse var som Følge af den tæ t op ad Kirkerne stærkt sti* gende Bebyggelse kun saare ringe, saa at man under 18