KirkeOgSkolelivIGamleDage

denne Dag skulde det danske Rigsraad faa betalt. Og d e ho ldt deres Løfte. Først med Reformationen faar Helligaandskirken større Betydning. I Aaret 1537 nedrives nemlig S t. C lem en s *) K ir k e — der laa i den øvre Ende af den nuværende Frederiksberggade —, hvorved dennes Rettigheder som Sognekirke overgik til Helligaands* kirken. Interessen for den bliver efterhaanden større: Christoffer WalkendorfF skænker den et Taarn og senere et Spir, og berøm t er det af 19 Klokker be* staaende Sangværk, som C h ristia n I V bekostede, og som forgæves i hin grufulde Ildebrandsnat i Aaret 1728 søgte at vække Forsynets Naade ved at spille: »Vreden din afvende, Herre Gud!« kort før Taarnet sank i det graadige Flammehav, der syntes at skulle ødelægge hele Hovedstaden, indtil Ilden endelig blev »Slugt i Snaregaden«,som en gammel Reporter skriver. Ikke alene hele Kirken brændte ved denne Lejlig* hed, det gik ogsaa ud over dens Funktionærer. Saa* ledes kom Andengraveren et Par Dage efter Branden ind i Kirkens Ruiner, hvor »U*Løcken ham atter over* kom, at eet Støcke af een M uu r nedfaldt og slog ham til Døde; D u store oc almectige G ud afvende frem* deelis og bevare os og vore Efterkommere fra saa* danne og alle andre overhengende U^Løcker!« En ny Kirkebygning blev dog snart rejst, om ikke uden de i T iden sædvanlige Bryderier med Haand* værkerne, der til sidst gik saa vidt, at Bygningskoms= *) Den hellige Clemens var i stor Yndest i den ældre Middelalder her i Landet — særlig i Aarhus, hvor Altertavlen og et Par Kalkmalerier i Domkirken endnu minder om ham, — som de søfarendes Beskytter. Han blev senere fortrængt af den hellige Nicolaus, hvis Ry allerede under Svend Estridsens Sønner — af hvilke een, Kong Niels, var opkaldt efter ham, — begynder at grundfæstes. 16