KiobenhavnsBefaestningsHistorie

66

et saadant Compagnie, „til at arbeide paa Fæstningen” (Bi­ lag 88). Anvendelsen af de Militaire har formodentligen givet An­ ledning til adskillig Strid og Uenighed, mellem Officierer og Soldater paa den ene Side, og Ingenieurer og Conducteurer paa den anden, idet begge Parter udentvivl have villet føre Commandoen, og derved foraarsaget, at Frederik den Tredie, 2den April 1653, maatte udgive „en Ordinants anlangende Arbeidet paa Fæstningerne” (Bilag 89), hvorved alle saadanne tvivlsomme Forhold søgtes bestemte og afgiorte. Opførelsen af de her omtalte Fæstningsværker, ligesom og det i Byen optagne Terrains Inddeling med Torve, Gader, Stræder etc. , har nødvendigviis giort store Fordringer til Eiendomsretten, idet mange Haver og Byggegrunde, ja vel og selve Bygninger, have maattet vige Pladsen for disse nye An­ læg. Allerede under Christian den Fierde findes flere Eiere at have erholdt Vederlag andetsteds for deres saaledes i Brug tagne Grunde; men dette har dog nok snarere været en Om­ bytning, hvorom man var kommen overeens. Senere derimod har mødende Uvillie og Modstand udentvivl viist Nødvendig­ heden af en Lov desangaaende, thi under 26de Marts 1650 udgav Frederik den Tredie et aabent Brev (Bilag 90), som fastsætter, hvorledes der hermed i paakommende Tilfælde skul­ de forholdes, nemlig: at ligesom Byen bemægtigede sig For­ stæderne, saaledes maatte Forstæderne igien skaffe sig Plads paa Byens Marker. Erstatningen, der i saa Fald gaves, var meget rundelig; enhver kunde næsten faae saa stort et Stykke, han ønskede, naar han kun, inden Aar og Dag, derpaa op­ førte „forsvarlig Kiøbsteds Bygning” , eller, hvis Grunden laa udenfor Staden, indplankede den som Have. For de nye Pladser, Torve, Gader og Stræder maatte derimod Alt vige; kun med Hensyn til de mere værdifulde Bygninger, var det overladt til Kongens Naade at afgiøre, om de kunde blive staaende indtil de forældedes, eller de strax, naar det fordre