KiobenhavnsBefaestningsHistorie

61

Pligt at holde. Gaves der istedetfor Folk P enge, skulde han modtage disse, og derfor igien leie andre brugelige Arbeidere. Fra Borgemestre og Raad havde han ligeledes at modtage den ovennævnte, efter Eiendommenes Værdi udskrevne, Skat, samt endeligen ogsaa sørge for, at de fornødne Materialier altid vare i Beredskab, saa „at Folket, som arbeidede, ikke derefter skulde tøve og opholdes” . Foruden den Hielp, der paa denne Maade blev ydet til Be­ fæstningen saavel fra Byen selv, som og fra det øvrige Siæl- land, viser det i Bilag 71 aftrykte Brev, at man ogsaa skaffede sig Bidrag dertil fra de andre Landsdele. En almindelig, til „anden Rigets Nødtørft” , paalagt Skat — 1 Rigsort af hver Selveiergaard, I Rigsort af hver Fæstegaard; og i Norge I Rigsort af hver fuld Gaard, 6 Skilling dansk af hver halv Gaard, — der indbetaltes til Ulfeldt, fik denne saaledes, 29de Decbr. 1647, Ordre til at lade anvende ,,til den nye Fortifi- cations Fornødenhed, her for Vor Kiøbstad Kiøbenhavn” . Det blev imidlertid ikke Christian den Fierde forundt at fuldføre delte af ham foretagne Værk, ikke engang dets Fort­ sættelse næste Foraar oplevede han. Som bekiendt tiltog den hans høie Alder følgende Svaghed fra Begyndelsen af 1648 saa mærkeligt, af han den 21 Februar maatte lade sig bringe fra Frederiksborg til Rosenborg, hvor Døden, den 28de samme Maaned, endte hans lange og virksomme Liv. Hvor vidt man ved denne Tid har været med meerom- meldte Fæstningsværker, kan neppe med Bestemthed opgives. Der er mueligen arbeidet samtidigcn over den hele Strækning; skiøndt det Antagende, at den Deel nærmest St. Anne-Bro, som først paabegyndt, har været meest fremmet, dog synes at anbefales derved, at den nye Østerport sees først at være bragt istand. Flytningen af den gamle Port maa nemlig være skeet i Sommeren 1647, eftersom et Brev til Rentemestrene, af 20de Juli, paalægger dem at have „Indseende med, at Borgemestre og Raad lade flytte Portnerens Huus fra den