KiobenhavnsBefaestningsHistorie

44

afbrudt en Part af den Nørre-Port her udenfor Byen, og siden igien fremdeles opmuret” , under Bygmesteren Bertel Langes Tilsyn. Den af Christian den 3die byggede Port, svarede ogsaa i andre Henseender ikke til Christian den Fierdes Ønsker. Hans Skiønhedssands og Byggepragt har ikke kunnet tillade en saa uanseelig Indgang til Hovedstaden. Nørreport erholdt derfor, ligesom Aaret efter Vesterport, baade et Portal og et Spiir. 30te Mai 1017 har saaledes „ærlig og velbyrdig Mand, Hr. Breide Rantzow til Rantzowsholm, R idder, Kongelig Ma­ jestæts Statholder, paa Hans Majestæts Vegne, giort Fortingning med Mester Hermann Rolleflnk, Steenhugger, at han paa hans egen Omkostning, og med sit eget Folk, skal ophugge og forfærdige en Port af ølandske Steen, som han ved Nørre­ port skal opsætte, efter det Afrids ham er antvordet; og skal Hans Majestæt dertil lade ham forskaffe hvis Stene som dertil behøves, saa og trende Billeder paa fornævnte Port. For saadan hans Arbeidsløn er ham lovet og tilsagt 200 Rdlr.” Kongen har altsaa her benyttet en anden Steenhugger end ved Vesterport. Decoreringen og Tømmerarbeidet sees derimod at være udført af de samme Mestre, nemlig af Sa­ muel Clausen, der I lte Aug. 161S gives ,,40 Rdlr. for den Nørre-Port her udenfor Byen, han har stafleret og forfærdiget for Hans Majestæt, med sit eget Guld og Farve” ; og af Vidt Kragen, som 1618 betales „for hvis Tømmerværk han har under Hænder at skulle opsætte og forfærdige for Kongelig Majestæt paa den Nørreport” 1. Dette Spiir maa Sommeren 1622 være truffet af Lynilden, thi under 13de August faaer Vidt Kragen sit Tilgodehavende „for Spirene paa Nørreport, som af Tordenen var sønderslagen, igien at have forfærdiget” . Samme Vidt Kragen havde ogsaa 1 6 19 for 100 Rdlr. paataget

lode Mai 1619 betales Baltzer Berner, Skifertækker, for „Spidsen

1

paa Nørreport^.