KiobenhavnsBefaestningsHistorie

23

fæstningsvæsenet vedkommende. Først1 1600, mod Slutningen af Aaret, bliver der igien Tale om Byens Fortification, dog uden at nogensomhelst Udvidelse nævnes. Den 6te December er der nemlig udfærdiget et Brev (Bilag 24) til Adelen over al Sielland, hvori Christian den Fierde skriver: at han ønsker, de vilde tillade, at alle deres Bønder og Tienere maatte den forestaaende Sommer, uden Løn, paa deres egen Kost, i 6 Dage arbeide paa Kiøbenhavns Befæstning, i hvilken Henseende de anmodes om , enten selv, eller ved deres Befuldmægtigede, at afhandle det Fornødne med Kongens tilforordnede Raad og gode Mænd i R ingsted, paa det næste Landsting efter Juul. Bilag 25 er den, paa samme Dag afgaaede, Befaling til Lands­ dommeren Vilhelm Dresselberg, at sørge for, at Kongens ovennævnte Begiering paa retmæssig Maade og i betimelig T id, inden Juul, maatte blive Ridderskabet forkyndt. Ogsaa sees det af et Brev, dat. 17de Jan. 1607, til Rigsraaden Henrik Lykke (Bilag 26}, at lignende Anmodning er tilstillet Adelen og Ridderskabet paa Lolland og Falster, hvor der dog, mueligen formedelst den længere Vei, gives Valget imellem at yde 6 Dages Arbeide eller betale saameget, som en leiet Mand maatte koste. Det omtalte første Landsting efter Juul holdtes den 14de Januar 1607. Saavidt man kan formode, har Adelen og Ridder- Svale med Rækværk og des Tilbehør, ban har forfærdiget paa Krudttaarnet over Nørreport“ . 1053 faaer Herman Iserberg, der havde en Krudtmølle i Sokkelunds Herred, „et Kammer over Nørreport lil al indlægge 300 Centner Krudt“ . 1070, 6 te April, skriver Christian den Femte til Marqvard Rotsteeu: „Eftersom Os berettes, hvorledes Buerne udi den gamle Nørreport ikkun skal være een Steen tyk, og saa svag muret, at det var at befrygte, at, naar det derhos liggende Bulværk ganske bliver opfyldt, den af Jordens Tyngde skulde indfalde og brækkes, da, saasom Vi samme til et Krudt- laarn ville lade bruge, er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at du den Anordning gior, at de Buer stærkere vorder undermuret og itide til­ rette hiulpen, saa del herefter til et Krudttaarn kan dygtigt være“ . Som senere skal vises, har det udentvivl været begge Nørreports Taarne, der saaledes til forskiellige Tider have været afbenyttede til Opbevaring af Krudt.