KiobenhavnsBefaestningsHistorie

18

Borgemestre, Raad og menige Borgere i Kiøbenhavn (Bilag 19), hvorved bestem tes, at da Tid efter anden Mange, saavel Adelige, Geistlige som Borgere, isærdeleslied naar de havde Eiendomme i Kiobenhavn, men boede andetsteds, havde und­ draget sig at betale til Byens Befæstning, saa skulde for Fremtiden alle Gaarde, Huse og Boder, ene med Undtagelse af Professorernes, Præsternes, Skolelærernes og andre Kirke- betienters Embedsboliger, tage Deel i bemeldte Udgifter, og saavel Eierne som Leierne, forholdsviis til deres Indkomster og Formue, give deres Bidrag. Under paafølgende 12te Juli udfærdigedes et lignende Brev (Bilag 20) til alle de Adelige, der havde Huse og Gaarde i Kiøbenhavn. Frederik den Anden siger deri: at Byens Fæstningsværker ere af lang Forsømmelse meget forfaldne, behøve derfor endeligen at „foretages og forbedres” . Borgerne skulle efter Formue hielpe dertil, Kongen selv vil paa Kronens Vegne yde sin Part; han forventer derfor, at Adelen ikke vil staae tilbage, men at de af de Gaarde eller Huse, de maatte have i Kiøbenhavn, ville give eet Aars Huusleie, den ene Halvpart strax, den anden det næste Aar. Skiøndt Adelen vel i Almindelighed har opfyldt dette Kongens Forlangende, have Flere dog staaet til Restance med deres respective Betalinger og derved foranlediget, at der 20de Sep­ tember 1582 maatte udstedes en Ordre til Byfogden i Kiøben­ havn, Christen Christensen, hvori han befales ,,at beslaae Huusleien” hos dem, der boede i saadanne Adels-Gaarde, Huse eller Boder, hvoraf ommeldte Aars Leie endnu ikke var betalt (Bilag 21). At mere betydelige Arbeider i 1581 og 1582 ere fore­ tagne ved Kiøbenhavns Befæstning, derom kan der saaledes ingen Tvivl være, ligesom dét og, med Hensyn til at bestemme, hvilken Deel af Fæstningsværkerne det var, hvorpaa der i ommeldte Tid fornemmeligen blev arbeidet, vistnok maa, i Betragtning af den store Indflydelse og udstrakte Virksomhed Christopher Walkendorf havde, tillægges en afgiørende Be