KiobenhavnsBefaestningsHistorie

164

danne kommer udi Roder med Andre, fordærve de de Andre, som gierne arbeide, at den Duelige intet kan fortiene, og Værkerne derover forsømmes; derfor synes raadeligst, at man lader Arbeiderne under sig selv forliges, hvem der ville udi Roder sammen, paa det de Rige og Lade ikke skulle fordærve de Andre, og kan de Rige og Lade paalægges at levere de­ res Arbeide efter maadelig de andre Arbeideres Dags eller Rodeværk; og iligemaade de Skrøbelige deres Arbeide efter deres Formue agtes og skattes, saa de en maadelig Dagløn kan fortiene. Hvorefter Alle og hver, som det vedkommer, sig kan have at rette og forholde. Geh. Archivet, Siæll. Rcg. 90. Frederik den Tredies aabne Brev i Henseende til Inddelingen og Anlæget af det ved Byens Udvidelse indtagne Terrain. Kiøbenhavn den 26dc Marts 1650. Giører Alle vitterligt, at eftersom Vi og Kronen, Adel­ standen saavelsom Geistligheden, mestendelen giører stor For- tifications-Bekostning ved den nye begyndte Vor Kiøbsted Kiø­ benhavns Forvidelse, og hvis Overdrift, som af gemene Byes Mark dertil behøves, udi ringe Consideration kommer imod saadan bemeldte, mærkelig og store Forbedring og Befæst­ ning: da have Vi, af synderlig Os dertil bevægende Conside­ ration, det saaledes naadigst forordnet, som efterfølger, nem­ lig: at alle Forstæder udi denne bemeldte nye Byes Anlæg og Uddelelse skulle med deres Haver og Bygning vige for Byens Befæstning, Gader, Stræder, Pladser og Bygninger efter Vo­ res naadigst underskrevne Korts videre Udviisning; og ligesom Forstæderne med deres Haver, Bygning, viger Byen, saa skal næst Byens Marker og Jorder uden for Byen vige for de nye Haver, som skal anlægges. De som efter forberørte Maade m iste, skulle ikke aleneste paa behørige Steder, som forbe-