KiobenhavnsBefaestningsHistorie

7

have udgiort Kiøbenhavns Befæstning; orn Jordvolden derimod tillige har været anvendt, l # e r sig vel ikke bestemt paa­ vise, dog synes Udtrykket „Dighe“ i samme Stadsret at tale derfor. Christian den Førstes Befaling 12 Aar senere (Bilag 1), til „Alle uden Undtagelse, som have Huus eller Jord i Kiøben- havn, at skulle hielpe til at planke, broe og fastgiøre Byen, eftersom der laa stor Magt paa, at den kunde fuldkommeligen plankes og fastgiøres med Broer og i andre Maader“ , har Intet, der i saa Henseende kan være afgiørende, hvorimod dette Actstykke. viser, at Fæstnings-Arbeidet, der forhen paa- laa Borgerne a len e, begynder at gaae over til at blive en mere almindelig Pligt, hvori de andre Stænder ogsaa maatte deeltage. I det følgende Aarhundrede er det derimod utvivlsomt, at Jordvolden har været i Brug. Fra 1524 haves der saaledes en Kiøbecontract, hvorved Anders Haagensen, Guldsmed og Borger i Kiøbenhavn, sælger til Lauritz Jensen, ltaadmand sammesteds, cn Jord og Grund liggende østen op til „Byens Vold“ . Ligeledes af 1526 et Kongebrev, hvorved Frederik den Første afstaaer Kronens Ret til Fægang paa Serritzlev Mark, kun forbeholdende sig saa megen Græsgang, som det Kiøbenhavns Slot fornødne Qvæg beliøver, og hvori han lover, da Borgerne havde vedtaget ikke at ville holde Sviin, efterdi de giorde Skade paa Byens „Volde<£ og Grave, heller ingen Sviin at ville holde. Endnu mere bestemt udtaler den, samme Aar til alle Bønderne i de nærmest liggende Herreder ud- gangne, Ordre sig, naar den tilsiger dem at møde i Kiøben­ havn med Hest og Vogn, for ved „at age Jord og Tørv“ at hielpe Borgerne „at opbygge og opsætte en Vold“ , og befæste Staden ydermere end den var (Bilag 2). Dette sidstnævnte Actstykke er det vistnok ogsaa, der har givet Anledning til det almindelige Antagende, at Frederik den Første 1526 udvidede Kiøbenhavn ved at Hytte Nørreport