KglVajsenhus_1927

Rdl. og derfor navnlig gennem sin Præses Re v e n t l ow var ivrig for, at Stiftelsen forblev paa Blaagaard og forenedes med dettes Seminarium. Her overfor gjorde Direktionen i 1797 gældende, at Op­ holdet paa Blaagaard fra først af kun havde været betragtet som en foreløbig Nødhjælp, og a t Anlæg af Apotek og Bog­ lade saa langt borte vilde umuliggøre disses Bestaaen. Hvad det angik at knytte Skolen til Seminariet, ansaa Gude det for saare uheldigt, »efterdi Vaisenhusets Pigebørn var i den kritiske Alder og Seminaristerne i den fyrige Alder.« Af disse Grunde erklærede Ku r a t o r e r n e , a t Stiftelsen overhovedet intet burde betale af de til Indrettelsen paa Blaagaard gjorte Bekostninger ud over, hvad Stiftelsen kom til a t eje, f. Eks. Inventaret; hele Spørgsmaalet var efter deres Mening et Lejespørgsmaal, Lejen maatte Stiftelsen selvfølgelig betale, men heller ikke mere. Vajsenhusets juri­ diske Konsulent Sekretær H of t v e d vilde lade Sagen afgøre ved Proces, som det i saa Fald maatte tilkomme Rente­ kammeret at anlægge. Saa vidt kom det dog ikke, da Kan­ celliets Præsident Br a n d t , der jo ogsaa var Præses for Vajsenhuset, vilde have Spørgsmaalet afgjort i Fredelighed, og omsider udjævnedes Meningsforskellen i 1804 derhen, at Kongen af særdeles Naade fritog Stiftelsen for at betale de omstridte 8072 Rd. 75 Sk. mod til Gengæld a t betale Inventaret samt en aarlig Leje af 500 Rdl. til Blaagaard, alt til et samlet Beløb af 2985 Rdl. 32 Sk. Vajsenhusets Ophold paa Blaagaard var imidlertid alle­ rede nogle Aar i Forvejen ophørt.