KglVajsenhus_1927

286 De i København og Omegn fødte Børn udgør 85 %, derefter kommer det øvrige Danmark med 14 %, hvorimod det øvrige Europa og de fremmede Verdensdele kun udgør 1 % af hele Antallet. Af de 6415 Børn, der er gaaet ud af Vajsenhusets Skole og Forsorg, er 184 (102 Drenge og 82 Piger) afgaaet ved Døden inden Konfirmationsalderen; 391 Born (247 Drenge og 144 Piger) er udgaaet i Utide, dels, for saa vidt det har været Enkeborn, fordi Moderen har giftet sig paa ny, og dels er af det anforte Antal 160 (101 Drenge og 59 Piger) blevet bortvist paa Grund af Dovenskab eller navnlig paa Grund af slet Opførsel. De herefter tiloversblevne 5840 Børn, 3065 Drenge og 2775 Piger, er alt- saa blevet konfirmeret og anbragt af Vajsenhuset; men Spørgsmaalet er jo, hvorledes de er blevet anbragt, og hvad de er blevet til senere hen i Livet. Det første af disse Spørgsmaal kan til Nød besvares, da det jo til enhver Tid har været Stiftelsens Opgave at anbringe Drengene i en god Lære; med Pigerne stiller det sig mindre let, da Protokollerne i den ældste Tid kun giver meget sparsomme Meddelelser om disse og blot anfører, at de kom til Hus­ gerning; selv for Drengenes Vedkommende mangler der i Perioder, da Pro­ tokollen blev ført unøjagtig, navnlig fra Slutningen af 18. Aarhundrede, Oplysninger om ikke mindre end 374 Drenges Anbringelse. Tilbage bliver da 2691 Drenge og af disse kom omtrent Halvdelen (1373) i Haandværkerlære, 902 gik til Handel, 152 til Søs, 102 til Landvæsen, 27 gik den militære Vej, 135 studerede ved Universitet, Seminarie eller Konservatorie. At disse Anbringelser ved Børnenes Konfirmation ikke har været noget helt Fejlgreb, viser den Omstændighed, at kun 61 Lærlinge har skiftet Lære i det sidste Hundredaar, og at altsaa Besten har staaet deres Læretid ud og er blevet Svend eller Kommis; men efter at have opnaaet denne Værdighed er ikke saa ganske faa gaaet over til helt andre Beskæftigelser, eftersom Lysten har drevet dem. At der ogsaa i gamle Dage blev gaaet strengt til Værks mod den, der løb af Lære, ses bl. a. af en Udskrift af den Combinerede Bets Protokol fra 1743, i Henhold til hvilken »Matros Gudmanns Kone straffes med Fidelen een Time paa Holmen« for at have holdt og skjult to Vajsenhusdrenge en Nat, efter at de var løbet fra deres Mester og nu efter tilbørlig Straf var ført til­ bage til denne igen. I Vajsenhusets Trængsels Aar hed det i et Skrift kort efter Branden 1795, »at ingen nogen Sinde havde hørt, hvad Vajsenhusets Drenge var blevne til, de maatte derfor antages at føre en obskur Tilværelse«. Denne ringeagtende Udtalelse om Vajsenhusets Elever — en Bingeagt, der jo ogsaa kommer til Orde hos Hostrup i »Genboerne«, naar Kobbersmed Smith haaner Smede­ svend Lars med, at hans Arbejde »kan jo enhver Vajsenhusdreng gøre efter«, — bevirkede, at jeg for 25 Aar siden satte mig for at prøve paa at løse den vanskelige og i og for sig uloselige Opgave at undersøge, hvad blev saa de Drenge til i Livet, har de virkelig ført en saa obskur Tilværelse, at deres Ger­ ning ikke taaler Lyset. Disse Undersøgelser førte til det glædelige Besultat, at Hovedparten af Drengene ikke blot gjorde Mesterstykke, muligvis med