KglVajsenhus_1927

269 den, der stadig var til Stede ved de tidligere Elevers Mandags- og Torsdagsmøder, som en utræ ttelig S tøtte for Ungdomsforeningen og de unge. 1897 blev han tillige Lærer ved Kommuneskolerne og samme Aar Krigsassessor. 1883 var han blevet R. af St. A., 1888 Dbmd., fik 1897 Medaille for Druknedes Redning og som Medlem af Livgardens D eputation ved Czar Alexander IIF s Bisættelse den store russiske Sølvmedaille. E fter Direktionens Indstilling blev han 1911 udnævnt til Krigsraad. 1915 fejredes hans 25 Aars Jubilæum paa Vajsenhuset, og 1920 tog han sin Afsked med Pension. Han døde 25. November 1922. Nekrolog i Beretningen for 1923. S. N . Holch, 1920—1923, tillige Sløjdlærer og Lærer i alminde­ lige Skolefag (se Lærerne). SANG- OG MUSIKUNDERV ISN INGEN Saa længe Vajsenhuskirken eksisterede, var der ansat saavel en K an to r som en Organist til a t lede og indøve Kirkesangen. Først 1791 ansæ ttes en Syngemester, skønt der paa samme Tid var en K an to r; den første, der saaledes var Sanglærer ved Vajsenhuset var Hans Henning Jensen, 1791—1792, tillige Tegnemester, blev 1792 K an to r i Roskilde. N iels N issen, 1792—1793, død som K antor ved Citadelskirken 1804, 44 Aar gammel. Johan E lias Ludvig Luplau, 1793—1797, født i Brunsvig 1774, Søn af Modelmester; S tudent 1792, cand. theol. 1797, Kapellan i Kolding 1801, Sognepræst til Tostrup og Roum 1806; død 1819. (Erslew, Wiberg). Gert D idrich Buch, 1797—1799, S tatskan to r og Syngemester ved Metropolitanskolen, »antaget for a t lære Vajsenhusbørnene Koral­ sange og andre tækkelige, anstændige Sange«, opsagt sammen med alle de andre Lærere 1799; død 1807 i en Alder af 87 Aar. Ved Skolens Ordning 1824 indføres Faget igen. Otterdahl, 1824—1831, efter Hoforganist Zinchs Anbefaling, der udtaler, »at O tterdahl er Elev af Organist Krossing, har læ rt General­ bas og uddanner sig til Organist«. Han ledede Sangen ved Vajsen­ husets 100 Aars Fest, hvor hele Kongefamilien var til Stede. Carl Joachim Borchorst, 1831—1844, tillige Sanglærer ved Sø­ etatens Drengeskole, varm t anbefalet af Weyse, til hvem Borchorst v ar k n y tte t nær ved Venskabs Baand. »Dette Menneske«, sagde Weyse om Borchorst, »har virkelig et eget T alent til a t faa Børnene i Gang, men han selv gaar til Grunde derved, han h ar faaet B lodstyrtning . . .« Og efter a t Weyse i 1837 og 1838 har komponeret Melodierne til Ingemanns Morgen- og Aftensange, skriver han til Ingemann, at