KglVajsenhus_1927

224 ligesom han ogsaa lider samme Skæbne som denne a t blive b o rt­ vist paa Grund af sin separatistiske Besvarelse af de to Spørgs- maal om Alterens Sakramente. Sit Afslag paa Anmodningen om a t blive Ewalds Kapellan for­ mulerer han saaledes: »Paa nærværende Tid findes 3 Slags Lemmer i Waisenhuset, saa v id t jeg anser det, i Relation til Præ stetjenesten: 1) De som synes a t kunne være P ræ st foruden, det er Separatister; 2) De, som in te t forstaar, hvad ret er i denne Sag, og derfor maa lade det gaa, som det kan ; 3) De, som gierne ønske Præsteforret- ningens Rigtighed i Waysenhuset. — Nu bliver det P ræ ste­ tj enestens fornemste Øjemærke a t bringe disse underskeedelige og adskilte Lemmer til eet Sind og een Mening i deres Bekj en­ delse, Tjeneste og Gerning; men naar de høje H errer ikke i alle Maader er forvissede om itzige Præsts (o: Ewalds) Sam tykke til en Capellans Vocation«, saa vil Kapellan og P ræ st ikke kunne arbejde i Fællesskab, og derfor tø r han ikke paatage sig Embedet. Da han sammen med Dannefer v a r blevet afskediget d. 7. Ok­ tober 1734, indsendte han sammen med denne en Skrivelse til D irektionen og anmoder om en Udskrift af Direktionsprotokollen af den Dom, der er overgaaet dem og deres Besvarelser af de dem forelagte Spørgsmaal, »paa det a t vores Navn og Ryg te iblandt Onde og Gode ikke af Mangel paa Bevis i behøvende Tilfælde skulde roullere under enhvers Discretion, hvad Sag og Aarsag de end ville tillægge os, fordi vi ere komne fra Waisenhuset, da det ellers er for Gud og upartiske Mennesker vitterligt, a t vi h ar gaaet ganske stille udi et christeligt Liv og Levnet, al den Tid vi har staaet i Tjene­ sten, og med Flid og Omhyggelighed ved Guds Naade søgt at bevares uden Skyld i de Ting, som ellers af den almindelige Hob i og uden Waisenhuset ere os blevne imputerede, ju st fordi vi stode i et Slags Læreembede der; men da det er kommen dertil, a t den rene Sandhed tolereris ikke længere, endog i Waysen­ huset, saa forsikre vi De Høye Herrer, a t vi ikke alene villigen og med Glæde giver vore Personer til Pris for Sandhedens Skyld, men endog Navn og Rygte, da det er vor H jertens Ønske og Bemøyelse, a t vi kunde som i alle Ting bevise os som Guds Tjenere.« De henviser fremdeles til, a t Christian VI selv for ko rt Tid siden, uden at de havde ansøgt derom, havde villet udnævne dem til Præster, men de havde afslaaet dette T ilbud af Hensyn til Nadver- spørgsmaalet, men de kunde ikke tro, a t det m aa tte være Kon­ gens Mening a t forvise dem fra Børnenes Undervisning, derfor maa de for deres gode Samvittigheds Skyld og for deres gode Navn