KglVajsenhus_1927

220 hvorfor der gives ham Lofte 0111 a t blive anfort i Kancelliets Gra- tialprotokol, n aar et Kald bliver ledigt. Som Følge heraf søgte han og fik i Februar 1732 Em bedet som Sognepræst i H aderup i Ribe S tift; han gifter sig i Maj med Anna Rollah, men dør et P a r Maaneder efter. P aa Graven i H aderup rejstes et Epitafium over ham . (Wiberg). 1728—1731. Johan Otto Jochumsen Solthau. Fød t 1695 i Kolding, Søn af Slotsgartner Jochum S.; S tuden t fra Odense 1716 og cand. theol. 1720. Da Ewald blev Stiftelsens Præ st, overtog Solthau fra 1728 hans Præeeptorgerning. Han sogte sammen med Geert Hansen 0111 Rejsetilladelse til Halle og blev ved sin H jemkom st kaldet til Sognepræst for S tarup og Nebel i Ribe Stift, hvor han døde 1746. Han er rimeligvis F o rfatte r til det foran Side 48 om talte lille, stæ rk t pietistisk farvede Skrift: »Et P a r Blomster af den Fromme Ungdoms Have«. Skriftet, der findes paa det kgl. Bibliotek, udkom først 1777 som Jubilæum sskrift til 50 Aarsfesten, men maa stamme fra Solthau — eller maaske Geert Hansen — , da dets F o rfa tte r personlig h a r oplevet Branden i 1728 som Lærer ved Vajsenhuset og aflægger Vidnesbyrd om, a t Undervisningen blev fo rtsat til Trods for B randen, der kun havde ødelagt en ringe Del af Vajsen­ husets Bygninger. Skriftets Hovedopgave er a t fremføre Eksempler p aa fromme Børn fra tyske Vaj senhuse og vise Pietismens gavnlige Virkninger paa disse — Solthau og Geert Hansen havde jo væ ret i Lialle — , men im idlertid findes der ogsaa nogle for Datiden karak teristiske Udtalelser om »Waysen-Børn i K jøbenhavn Aar 1728«, og disse Udtalelser er af ikke ringe Interesse som Tegn paa, hvilket Tag og Magt Ewald og de samtidige Lærere ved deres inderlige For­ kyndelse havde over Børnene. Af Skriftet anføres derfor følgende: »Den trofaste GUD h ar meget snart efter W åysenhuusets Be­ gyndelse bevidnet, a t han havde noget Got fore med disse An­ stalter, og vilde legge sin Velsignelse til vo rt A rbejde; idet man saae, hvorledes GUD arbejdede paa en og anden Sjel. I Janu aris 1728 døde en Pige 10 Aar gammel, som lod høre mange eftertænkelige Taler af sig paa hendes Syge-Seng, havde stor Længsel efter a t høre noget om sin Frelser Christo, og glædde sig meget, a t hun nu ved Døden skulde komme til ham. E fter den Tiid h ar mange b lan t dem givet GUDS Aand R um , som jeg i Begyndelsen kunde merke af de mangfoldige Taarer, de udøste, n aar man talede til dem, saa og af den øyensynlige Forandring i deres Sind og heele Væsen, som man mærkede hos