KglVajsenhus_1927

212 god Skik, som og a t opmuntre Domestiquerne og Tjenestefolkene tillige a t bivaane Bønnerne særdeles om Aftenen, naar Lejlighed tillader«, og »viser nogen af Tjenestefolkene Ligegyldighed for pietatem , kan han privatim kalde dem for sig eller ogsaa advare dem i to af Informatorernes Nærværelse«. N aar der ønskes For­ bøn af nogen fra Prædikestolen, da maa det ikke nægtes »for hvem det og er, enten noget sendes eller ikke, men begæres aparte Forbøn for nogen, som er i Nød, lader Præsten den lille Klokke straks lyde og forsamler alle Børnene op i Kirken, hvor da P ræ ­ sten gør den begærte Forbøn, og alle Børnene med bøjede Knæ bede Bønnen med.« Lindegaard gik med stor Iver op i sin Gerning og forstod a t samle en stor Menighed om sig saaledes, a t K irken i hans første Em bedstid v ar fy ld t som i Ewalds Velmagtsdage; derved kom der rigelige Bidrag ind til Stiftelsen igen, hvilket D irektionen i høj Grad paaskønnede. Som den, der havde Tilsynet med Lærerne, saa han sig snart nødsaget til sammen med Forstander Finckenhagen a t indstille den uheldige Inform ator N iels L ym til Afsked, og han sørgede for a t faa dygtige Lærere i Stedet. Lindegaard, der først havde væ ret gift med Elisabeth Aschenberg, med hvem han havde to Sønner og to Døtre, var efter hendes Død blevet gift i 1743 med Anna Aggerup, muligvis en Søster til hans gode Ven og tidligere Medlærer ved Vajsenhuset N iels Aggerup-, hun døde 1760 p aa et T idspunkt, da L indegaard v ar dyb t ned­ bøjet af økonomiske Bekymringer og andre huslige Sorger. Direktionen havde 1757 fo rstrak t ham med e t Laan paa 200 Rdl., »siden man ser og erfarer N y tten af hans T jeneste i det Udvortes saavel som i det Indvortes«. Tre Aar efter beklager Lindegaard meget ikke a t have kunnet betale de lovede Afdrag, »da jeg haver h a ft mange Udgifter dette Aar baade med min salig Søns Begravelse, min D aatters Brøllop og nu igen min salig Kones Begravelse.« Den om talte Søn var R a s m u s L i n d e g a a r d , der var blevet cand. theol. og i Ju li 1759 ansat som Inform ator ved Stiftelsen, men døde et P a r Maaneder efter. I Oktober 1760 anmoder Lindegaard Direktionen om, a t K ate- kisationen om Søndagen fra 5 til 6 maa blive forand ret til P ræ ­ diken, »thi E rfarenhed viser, a t ingen af de udgaaede Waisen- børn kommer her for a t høre Katekisationen, enten fordi de ingen L yst selv haver dertil, eller fordi de ingen Tilladelse kan faa dertil af deres Hosbonder og Madmødre«. D irektionen gik ind herpaa, ligesom den bifaldt hans Andragende i 1761 a t faa den Gæld, der stadig piner ham , eftergivet, idet han lover, saa- frem t han lever til N ytaar, »at levere til Vajsenhusets Cassa som