KglVajsenhus_1927

194 for Opsætsighed og Ulydighed. D irektørerne Aagaard og Thulslrup anklagede derfor W adum for Myndighedsmisbrug og gav ham Skylden for den slette Omtale, Stiftelsen fik i »Skilderiet«. Mod disse Beskyldninger indsendte W adum et v idtlø ftig t Forsvar, hvori han gentog sine Anklager mod Læremoder og Økonom. Da Be­ skyldningen mod Læremoderen nu viste sig begrundet, blev hun afskediget for Uredelighed. Økonomen havde im idlertid stadig god Samvittighed, hvad Beskyldningerne angik, men viste i den føl­ gende Tid W adum aabenbar R ingeagt ved aldrig selv a t ville for­ handle med ham og engang oven i Købet tillod sig a t lade sin K arl »med K ittel og Træsko paa og Pibe i Munden give Forstanderen Besked i dennes egen Stue paa en Tid, da Børn og Lærere v ar til Stede.« D ette var jo et lovlig groft Stykke, og W adum , der efterhaanden var kommet paa god Fod med D irektionen igen og v ar blevet udnævnt til Ju stitsraad , fik nu fuld Oprejsning derved, a t Kongen ved Konferensraad Aagaards Død udnævnte ham til Direktør for Vajsenhuset, idet han sam tidig skulde varetage Forstanderembedet. Herved styrkedes hans Stilling saa meget, at Økonomen ansaa det for re ttest a t bede Wadum om Forladelse; men W adum v ar ufor­ sonlig og afviste hans »Kryberier og kærlingevorne Bønner«, saa Kampen dem imellem blussede op paa ny. I denne Kamp forsaa W adum sig groft mod en senest i 1788 ud sted t Resolution ved paa Læsestuen i Børnenes Nærværelse a t give Økonomen en al­ vorlig Irettesæ ttelse for nogle fordærvede Sild. Det v ar d. 7. Ju li 1792, og efter sin Forløbelse saa W adum sig nødsaget til »paa Grund af Svagelighed og Overanstrengelse« a t søge om Afsked fra Fo r­ standerembedet og D irektørposten. Ansøgningen bevilgedes d. 30. Novb. og han fik tilsta ae t en aarlig Pension af 600 R d l.; sam tidig blev Gude beskikket til Forstander. Hermed var Wadums Saga i Vajsenhusets H istorie dog ikke forbi. Gude opdagede nemlig snart, a t Wadum , der forøvrigt havde nægtet a t give Gude enhver Vejledning ved Overtagelsen af Em ­ bedet, slet ikke havde o p rettet nogen K o n trak t med Apoteker Pflugmacher og derfor kom til a t undergaa samme Skæbne, som han selv havde forvoldt sin Formand Ursin. Fremdeles fremviste Regnskaberne en Del uberigtigede Poster angaaende Forlagsskrif- terne, og Direktionen m a atte derfor dømme W adum til E fterbeta- ling. Tillige klagede Gude over Drengenes daarlige Beklædning og over, a t de v ar befængt med U tøj, i hvilken Anledning D irektøren Thulstrup udtalte, »at han ved denne uventede Indberetning ikke vilde opholde sig ved a t bedømme den afgaaede Inspektørs Con- duite«. A t Forholdet mellem Gude og W adum ved disse Gudes b ere t­ tigede Anklager blev mere og mere spændt, er jo kun natu rlig t.