KglVajsenhus_1927

169 vilegium paa. Munter overlod selve Oversættelsesarbejdet til Pastor — den senere Biskop — J. P. M y n s t e r , hvis Oversættelse appro­ beredes 11. Juni 1813. Aaret efter deltog Munter i Bibelselskabets Oprettelse; i den følgende Tid drev hans nationale Følelser ham til at forhindre det britiske Bibelselskabs Udbredelse af apokryfløse Bibeludgaver i Danmark, og han udbrød ved denne Lejlighed: »De skal ikke herske over vor Kirke«. I Spørgsmaalet i 1826, om Børnene skulde forblive i Familiepleje eller indtages til Pleje og Opdragelse paa selve Stiftelsen, holdt Munter paa, at Fundatsen skulde overholdes, og at det var Stif­ terens Vilje, at Born ene skulde opdrages i selve Stiftelsen, om end »Børnene her i Staden i det hele taget har det ret godt; men de opdrages jo ikke efter ensartede Principper, og der kan heller ikke sørges saa godt for deres fysiske og moralske Dannelse, som naar de var samlede paa eet Sted, hvor den daglige Omgang kunde vække Kappelyst og Munterhed.« Ved Stiftelsens 100 Aars Jubilæum, der afholdtes d. 1. November 1827, holdt Munter Festtalen, som senere blev udgivet i Trykken. Munter døde 9. April 1830. (Biogr. Leks. X II. 24. Exner og Arkivet). 1813— 1839. Friderich Hammerieh, Borgmester i København, Konferensraad. 1803 beskikkedes han, der da var Overkrigskommissær, Brygger, Notarius ved Kbh.s 32 deputerede Borgere, til Kurator for Stiftel­ sen og varetog Kuratorembedet, indtil han 1813 blev Direktør. I hans Kuratortid faldt de mange alvorlige Forhandlinger angaaende Købet af en Bygning til Stiftelsen, og Resultatet blev, at Ejen­ dommen paa Købmagergade blev købt 1806, og Skolen aabnedes 1811. For at skaffe Elever tog man det i denne Tid ikke saa nøje med Fundatsens Ordlyd, saaledes foreslog Hammerieh 1828, at en Enkes Søn skulde vajses, og naar den anden Direktør, Stemann, modsatte sig det, var det ikke for Princippets Skyld, men fordi andre paa Listen var mere trængende. Da i 1823 Skolen for den indbyrdes Undervisning var blevet ind­ rettet paa Vajsenhuset, hvorved 100 Børn blev indtaget i en sær­ lig Skole i Stiftelsen, og da Apoteker G r o t h i 1826 flyttede ud af Stiftelsens Gaard, fremkom Hammerieh med et direkte Forslag om at indtage Vajserne til Forplejning ligesom før Branden, og han begrundede Forslaget med, at mange af Plejeforældrene formedelst det ringe Vederlag fra Vajsenhuset benyttede Børnene som Tjene­ stetyende, og det vilde derfor »utvivlsomt være bedre, om Børnene blev klædte, fødte, underviste og opdragne under eet« paa selve Vajsenhuset. Tillige foreslog han, at der af eventuelt Overskud