Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

regnen og stormen og faldt sammen under frokosten, men til alt held blev det solskin, og skydningen kunne derefter fortsætte i fri luft. Det fortælles, at »pla­ den faldt ved Hans Majestæts eget skud og for Hans Majestæt, der således blev selskabets formand for det kommende år«. Præmieuddelingen fandt sted i et lille telt, der åbenbart havde kunnet modstå stormen og regnen, og som dagen igennem havde været benyttet til udskænk­ ning af drikkevarer og til fremvisning af præmierne. Som formand henstillede kongen i januar 1951 til bestyrelsen at udarbejde et nyt regulativ for sølvgivning, gældende for den kommende sæson, som skulle gøre den mere ensartet og billigere. Desuden bestemte han, at påklædningen for gæster og brødre skulle være smoking både til vinter- og sommersammenkom­ sterne, og at der kun skulle kunne dispenseres herfra ved særlige lejligheder. Som følge heraf blev det i februar besluttet, at sølvgivere udover den sædvan­ lige sølvpræmie 3x6 sølvskeer til en vægt af 845 gram kun skulle give en sølv­ præmie til den bedste skytte til en værdi af ca. 250 kr., og evt. en mindre sølvpræ­ mie til en værdi af 100 kr. til den bedste kommissionsskytte. Senere på året fastsattes omgangsskytternes årlige bidrag til skiver, propper og kristentøj til 60 kr. Ligeledes gjorde bestyrelsen de mere materielle ydelser ved bordet økono­ misk mere overkommelige for sølvgiverne, der ved samme lejlighed erindredes om, at det var skik, at proponenten gav blomster til sølvgiverens hustru. Onsdag den 16. maj 1951 var det dronning Ingrids sølvgivningsdag. I den for­ bindelse kan det fortælles, at ved hendes optagelse i selskabet på Kongefugle­ skydningsdagen den 29. august 1950 var hun kommet i tvivl om motivet på sin skive, som efter hendes ønske skulle udføres af tegneren Sikker Hansen, hvis lyse og lette streg hun satte stor pris på, og som havde foreslået hende at male en nøgen pige med blomster i hånden, men efter br. Mogens Mlillertz råd ændredes dette til en lille pige siddende i et krokusbed. Selve optagelsen havde også givet anledning til en vis usikkerhed, idet dronningen ved denne lejlighed havde været iført en kostbar, men stramtsiddende kjole, og ældste dommer, som netop var br. Mogens Mlillertz, var derfor naturligt nok lidt betænkelig ved at skulle hæfte ærestegnet på hendes bryst og spurgte hende derfor, om han ikke hellere skulle nøjes med at overrække hende det, men dronningen svarede, at når hun var gået med til at lade sig optage, ville hun også følge selskabets regler. Ved hendes sølvgivning blev præmierne til den bedste skytte og bedste kom­ missionsskytte prydet med hendes monogram, idet udgifterne hertil afholdtes af selskabet. Om selve festen fortælles, at majestæterne efter middagen og kaffen trak sig tilbage og afsluttede dermed dronningens sølvgivningsfest, der måtte betragtes som »en mærkepæl i selskabets historie og som en stor og smuk ople­ velse både for gæster og brødre«. Dette års lystfugleskydning fandt sted den 20. juni i daglig påklædning, me­ dens kongefugleskydningen afholdtes den 21. august. Klog af skade foregik 79

Made with