Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

rigt mindesmærke efter tegning af maleren N . A. Abildgaard og forsynet med et smukt digt af C. H. Pram: Emilie

her vankede du engang ach forlængst ey meer helligt er det sted du yndede uskyldighed himlens uskyldighed opfylde hjertet ved dit navn

og hvo som har elsket nævne det med tårer

To år efter hendes død ægtede Schimmelmann oberstløjtnant Carl Rudolf Schubarts datter Charlotte, der kom til at nære den samme hengivenhed for Sø­ lyst som Emilie: »Vor bolig ved Sundet er yndig - skrev hun til den tyske digter Schillers hustru - De skønneste bøgeskove omgive på landsiden vore blom­ strende enge, medens havet lige overfor den svenske kyst omkranser os på den anden side. I stille aftener ankrer tæt ved os sejlere fra alle verdens egne, ja selv fregatter og krigsskibe. Med et eneste blik fra vor høj vidt ud over Sundet ser man ofte hundreder af skibsmaster og hvide sejl. Indesluttet af fiskerlandsbyer kan vi ligeledes iagttage de små flinke fiskerbåde, der ro omkring i bugten på fangst . . .«. Og senere hedder det: »En yndig bæk forfrisker parken, og dens rislen blander sig med havets legende bølger, idet den, bugtende sig gennem enge, flyder ud i Øresund«24). Hjemmet blev et samlingssted for statsmænd og diplomater, for handelens og industriens ledende mænd, for digtere, kunstnere og videnskabsmænd. Jævnligt omgikkes de A. P. Bernstorff, og Charlotte Schimmelmann har fortalt, at der mellem ham og Ernst Schimmelmann var »en samstemning i ideer, principer og følelser . . .«. De to familier - på Bernstorff Slot ved Jægersborg og på Sølyst - stod således på en meget venskabelig fod med hinanden, og det var også et ud­ tryk for deres venskab, at de sammen med Chr. Ditlev Reventlow, som de begge satte meget højt, i fællesskab til minde om bondestandens frigørelse i hjørnerne af en ligesidet trekant i parken ved Sølyst plantede tre træer, såkaldte »friheds­ træer«25). På grund af sin fordomsfrihed, sin begavelse og dannelse var Schimmelmann hjemmets selvfølgelige midtpunkt, og Oehlenschlåger, som var en velset gæst i huset, har i et digt givet udtryk for de varme følelser, han omfattedes med:

Længe vel vi vente ville, fo r igjen til ædles gammen, slige stjerner funkle sammen. Statsminister, digter, tænker, fr i fo r alle fordums lænker.

58