Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

Som ekstraordinære medlemmer optoges i 1938 generalløjtnant Erik With og digteren Hans Hartvig Seedorff. Sikkert for at undgå »misundelse og nag« brødrene imellem, bestemtes det desuden at fejre deres 60-års dag og hvert følgende 10-år med en blomsterdeko­ ration. Et spørgsmål, som interesserede brødrene meget, var overrækkelsen af præ­ mierne, og på et bestyrelsesmøde i juni 1938 blev man enige om - ikke mindst af hensyn til gæsterne - at det skulle ske under mere højtidelige former end hid­ til, og bestyrelsen henstillede, at den broder, der vandt præmien som dagens bedste skytte, og at de brødre, der vandt de tre hovedpræmier, personlig skulle være til stede for at modtage dem, »og såfremt dette ikke måtte være dem muligt eller de måtte være i lyst tøj, lader sig repræsentere af en anden broder ved denne lejlighed«, hedder det i referatet. Præmiernes karakter interesserede dem naturligvis også, og på bestyrelses­ mødet i juli 1938 fremlagde br. hof- og ordensjuveler P. U. Michelsen derfor tegninger og tilbud på sølvpræmierne til kongefugleskydningen, som blev anta­ get. Foruden de sædvanlige præmier vedtoges det at bevilge en ny præmie til kronen i lighed med, hvad der brugtes ved lystfugleskydningen. Den skulle be­ stå af en sølvtallerken og som kristentøj en kageske, der ligeledes skulle leveres af hofjuveler Michelsen. Til vintersammenkomsterne den anden onsdag i hver måned skulle brødrene møde i kjole og hvidt med ærestegn, og atter engang dukkede nu bordplace­ ringsspørgsmålet op, men man fastholdt, at medlemmerne vedblivende skulle placeres efter deres anciennitet i selskabet. Man besluttede også til årets første sølvgivning i maj at indbyde Københavns magistrat og borgerrepræsentationens formand. Lystfugleskydningen i 1938 fandt som tidligere sted i juni og kongefugle­ skydningen, hvori Christian X deltog, den 23. august. Fuglekonge og det kom­ mende års formand blev br. landsretssagfører Mogens Miillertz, der ved midda­ gen holdt en smuk mindetale for vor berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen, som fra 1819 til sin død 1844 havde været medlem af Skydeselskabet. Talen blev senere trykt i selskabets årsberetning, og det var tanken fremtidig at gøre denne mere læseværdigt ved i artikler at mindes gamle medlemmer og deres betydning for Skydeselskabet. Tilsyneladende var man heller ikke helt tilfreds med selskabets love, for på ge­ neralforsamlingen i april 1939 blev der nedsat et såkaldt lovudvalg, der skulle forberede en modernisering af disse. I den forbindelse erklærede bestyrelsen, at den for sit vedkommende ikke havde noget imod, at kapitlerne om kongefugle­ skydningen, vintersammenkomsterne og lystfugleskydningen nu blev fastlagt som reglementer udenfor lovene, dog således at der i de nye love til oplysning for bestyrelsen fremkom en meddelelse om, at der var sådanne reglementer, og at de skulle følges.

31

Made with