Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

1935 trængte til et nyt keglespil, blev det Skydebanens restauratør, direktør Porschmann, som måtte tage sig af denne sag. Samme år nedsattes et udvalg, der fremtidig skulle føre tilsyn med selskabets inventar. Det kom til at bestå af to dommere, men til ophængning af skydeskiverne blev der nedsat et særligt ud­ valg, bestående af to inspektører. I 1938 vedtog man »lejlighedsvis« at lade ma­ lerierne i Kongesalen efterse, men denne lejlighed synes aldrig at være kommet! I bestyrelsesmødet den 9. november 1935 havde formanden fremsat et forslag fra br. apoteker H. C. Helweg-Mikkelsen om, at Skydeselskabet skulle yde et bidrag til styrkelse af »dansk nationalitet og dansk åndsliv« i Sønderjylland ved at overtage fadderskabet for et sønderjysk grænsesogn, men da selskabet var upolitisk og derfor kun kunne yde støtte nord for grænsen, blev sagen udsat, som det hed. I samme bestyrelsesmøde blev der tillige fremlagt en skrivelse fra br., gros­ serer Cornelius Petersen om Skydeselskabets hjælp til at oprette et rekon­ valescenthjem for børn i Sønderjylland, men også dette blev afslået med den be­ grundelse, at selskabet for tiden ikke havde råd hertil. Slet så enkelt synes spørgsmålet om et bidrag til opførelsen af et forsamlingshus i Bedsted sogn ikke at have været. Selskabet som sådan kunne ikke yde bidrag, men da sagen må have haft bestyrelsens interesse, anmodede den br. apoteker Helweg-Mikkelsen om uafhængigt af selskabet at danne en komité på fem medlemmer og selv overtage formandsskabet, der skulle forsøge at få indsamlet de nødvendige midler blandt brødrene. Stemningen for at hjælpe synes fra første færd ikke at have været særlig stor, men vendte sig og ialt blev der indsamlet 22.000 kr., hvad der var et meget til­ fredsstillende resultat, selv om der endnu manglede ca. 5000 kr. i det mål, man havde sat sig. Alligevel påtænkte man at arrangere en udflugt derned til indviel­ sen. Mindre lykke gjorde et forsøg på at skaffe midler til overbygning af Ladby- skibet - et vikingeskib som br. apoteker Helweg-Mikkelsen, der var en meget anerkendt arkæolog, netop i 1935 havde fundet i nærheden af Kerteminde Fjord. Hallen over skibet bekostede han derefter selv, og hele anlægget skæn­ kede han til Nationalmuseet. Med Skt. Knuds Gilde i Flensborg havde man altid haft et nært samarbejde, og da det i 1936 kom i økonomiske vanskeligheder, blev det hjulpet på den måde, at en broder anonymt skænkede 15.000 kr. til Skydeselskabet, som derpå overlod beløbet til Skt. Knuds Gildet som et rentefrit lån. Derimod vedtoges det, at Skydeselskabet som hidtil skulle skænke Køben­ havns Skytteforening et sølvbæger til anvendelse som præmie ved dets årlige præmieskydning. I overværelse af kongen afholdtes der kongefugleskydning den 18. august 1936. Br. tekstilfabrikant Valdemar Madsen blev fuglekonge og dermed selska­ bets formand det kommende år, og ved den efterfølgende middag forærede den

28

Made with