Kastelskirken_1664-1936

Kastellet som den ideelle Tumleplads for Drenge,men som tillige sammen med vore respektive Forældre søgte til den lille hyggelige Kirke, for os staar gamle Krossing som Per­ sonifikationen af Godhed, Ømhed, Kærlighed og Mildhed. Det er ham, der har hyldet vort gamle Kastel i det lille kønne Vers:

Større man finder paa Jorden en Vold, end der, hvor Kastelsgraven krummes, og stærkere højner vel mangent et Skjold, . bag hvilke der flere kan rummes; ét har som faa dog vort lille Frederikshavn: Kærligheds Fylde og Venskabs aabne Favn. Dejligt med sit Grønt det fletter Kransen skønt; Naboskab saa tryg t har her sin Rede bygt. Saa længe Kastellet har Vold og har Grav, den Samklang os give sin Gammen.

Om K a stellets Fa ttigka sse skal her kun fortælles, at dens Formue atter i denne Periode steg ved to Bidrag, store 2000 og 5000 Rdl., fra den tidligere nævnte Fru I d a Doro- thea P u ltz , f. Pentz, Enke efter Major F. J. Pultz (Oblt. Hirsch’s Samlinger). Den 10. Februar 1811 synes det endelig, at Kirken har faaet sig en R ing e r, men Maaden, hvorpaa det skete, var ganske vist lidt udenfor det almindelige. Det hedder nemlig (Kast. Kmdtsk. Korresppr.), at den i Kastellet løsladte Slave, A n d r e a s Fo rstrøm , der har erholdt Tilladelse til at maatte forblive her i Landet, »fremdeles« maa besørge Kir­ kens Renholdelse og Klokkernes daglige Ringninger m. v. for de dertil reglementerede 6 Rdl. aarlig, — og saa var han endog gift. Han afløstes den 31. December 1818 af en Bøssemager Svendsen, der boede i Huset i Norges Ravelin, hvor nu Sten­ trappen tæ t Nord for Norgesbroen fører op til Langelinie- promenaden. Han beklædte Pladsen indtil den 2. Juni 1842, da den Afdeling, hvortil han hørte, blev forlagt fra Kastellet som en Følge af den nye Hærordning. Baade Forstrøm og Svendsen betegnedes til Tider som K lokkere. Om Orglet hører man den 19. April 1817, at to Enker siden 75