Kastelskirken_1664-1936

gogen og Børnevennen N ik o la j U lrik K r o s s in g ind i den ledige Stilling. Gennem ham vil vi for Kantorembedets Vedkom­ mende komme helt frem til Aaret 1872, thi i alle de Aar Ka­ stellet har eksisteret, er Krossing den, der har boet længst derude, nemlig i ca. 54 Aar. Krossing var født den 13. Juni 1798 i København som Søn af Grosserer Jørgen Christian K. og Marie Søgaard. Han blev Student i 1816, men naaede aldrig at faa sin Em­ bedseksamen. Fra 1844 blev han ved Siden af sit Kantor­ embede Lærer i Dansk og virkede som saadan i Borger­ dydskolen paa Christianshavn, den senere Classenske Legat­ skole, men altid kun i de lavere Klasser, hvor han var ual­ mindelig afholdt, ja, nærmest forgudet. I »De forbistrede Drenge« skriver Digteren Vilhelm Bergsøe om sin første Skoledag derude følgende: »......... kom jeg noget forknyt ned til den tredie Time, som var Dansk. Men her forestod der mig en behagelig Overraskelse. Paa K a tetret sad en lille Mand med tynd t, graasprængt Haar, og klædt i en tarvelig, noget luvslidt Skoledragt. Men hvilket rart, velsignet Ansigt lyste der mig imøde! Hans graablaa Øjne straalede af Kær­ lighed, og om hans Mund spillede et godmodigt, vindende Smil, som saa sjeldent træffes hos de ægte Pædagoger. Og dog var han Pædagog i Ordets virkelige Forstand — thi hvem kunde man saa tryg t betro sine Sorger og Bekymringer, sin Mismod og sin Tvivl som gamle Nikolaj Krossing, den kærligste Børneven og den nobleste N atur blandt alle mine Lærere.« Og Arthur Abraharns skriver om ham i sine: »Minder fra min Barndom og tidlige Ungdom«, da Krossing var en gam­ mel Mand: »Han var en lille, lidt fyldig Mand med hvidt Haar. Han var meget tarvelig, maaske lidt gammeldags klædt og bar Kalot i Stuen. Han forekom mig som en Best fra en svunden Tid. Han boede ude i Kastellet. Hans Hjem lignede ham, det var gammeldags og ta rv e ­ ligt, men rigtigt hyggeligt. Væggene var dækkede af Bøger, og i et Hjørne af hans Dagligstue stod en S tatuette af Kong Skjold, som kom sejlende til Danmark. Han havde aldrig været gift, og som han havde levet derude i Kastellet som ungt Menneske, levede han endnu som Olding.« Krossing’s Bestalling, der er af 1. Maj 1819 (den findes mellem Kast. Kmdtsk. Indk. Skr. fra Aaret 1856) er udstedt 72