Kastelskirken_1664-1936
d en fø le r T r a n g d e rtil; m en d en n e V a n e , d en n e T ra n g b liv e r, s a a v id t k a n sk ø n n es, le t s lø v e t og sv in d e r e fte rh a a n d e n , n a a r y d r e B a a n d tr æ d e r til, n a a r m an tv iv le r om den s T ilste d e v æ re lse og fø re r F o lk m e d T v a n g d erh en — d e t S te d h v o r d e t m e st a f a lt gæ ld er om at k om m e a f egen D rift. L id t e fte r lid t b e tra g te s d e t som en T je n e s te s a g ; de u d sæ tte a t g a a d erh en , til deres T u r fa ld e r; k om m e d er som en F ø lg e h e r a f k u n sje ld en , og n a a r de d a k om m e , m ø d e de næ p p e a lle m e d d e t S in d , u d e n h v ilk e t G an g e n er fo rgæ ves. M en a f egen E r fa r in g v e d u n d e rte g n e d e , a t d e t ik k e er n ø d v e n d ig t a t b e fa le S o l d a te r a t g a a i K ir k e , id e t d er v e d 1. Jæ g e rk o rp s, m ed en s d e t i V in te re n 18 4 8— 50 k a n to n n e re d e i J y lla n d , in gen B e fa lin g i saa H en seen d e g a v e s ; o g h a n tr o r ik k e , a t K ir k e b e s ø g e t a f d ets M an d sk a b fo rh o ld s v is v a r m in d re en d a f de ø v rig e In d v a a n e re ; h an tro r ik k e , at B e - lig iø s ite te n i A fd e lin g e rn e v e d denne F rih e d v a r rin gere, tv e rtim o d ! S om n o g e t d er i fo rm e l H en seen d e o g sa a gø r O p h æ velsen a f den tv u n g n e K ir k e g a n g ø n sk elig , om ik k e n ø d v e n d ig , sk a l K o m m a n d a n t s k a b e t u n d e rd a n ig st h en led e O pm æ rk som h ed en p a a , a t M an d sk a b a f sam m e A fd e lin g k a n b e k e n d e sig til fo rsk e llig e T ro e ssam fu n d , saa a t m a n e n te n m a a la d e de e n k e lte g a a p a a egen H a a n d i K ir k e , u d en S ik k e r h e d fo r a t de d o g gø re d e t, e lle r o g sa a frit o v e rla d e disse, h v a d m a n b e fa le r de a n d re: m en d e t er ik k e lige V ilk a a r ; ligeled es m a a m a n i de A fd e lin g e r , d er h a v e b a a d e d a n sk - og ty s k ta le n d e M an d s k a b , h v a d n e to p er T ilfæ ld e t i K a s te lle t, find e n ogle i én, and re i en a n d en K ir k e , og sa a sk o rte r d e t a tte r p a a en a f S id ern e h v a d In s p e k tio n a n g a a r, n a a r m an ik k e v il b e fa le F o lk a t h øre en P ræ st, d e ellers a ld rig sø ger e lle r h e n h o re r u nd er. A t P ræ ste n n u s e lv stille r A n d ra g e n d e t om , a t den m en ige S o ld a t m e d H e n s y n til sin K ir k e g a n g m a a b liv e sa t p a a sam m e T rin som a lle a n d re , h a r b e s ty r k e t K o m m a n d a n ts k a b e t i d ets A n sk u e ls e r i sa a H e n se en d e o g g iv e t d e t H a a b om , a t den h ø je G en e ra lk om m a n d o , h v is den iø v r ig t m a a tte b illig e d e t, v il fo ru n d e S agen sin gu n stig e o g fo rm a a e n d e U n d e rstø tte lse .« ( K a s t. K m d ts k . K o p ib .) Kastellets Kommandant var paa dette T idspunkt Oberst N . C. Lunding. Sagen tog selvfølgelig sin Tid; der va r endnu for mange gamle indgroede Fordomme a t faa Bugt med og nye Syns punk ter, der skulde indpodes, og først den 13. Februar 1860 blev den tvungne Kirkegang for de militære Underklasser op hævet (K. f. H. Nr. 8, 1.). Det tø r vel troes, a t Soldaterne ikke i det hele og store har svigtet den Tillid, der blev sat til dem; dels var det for mange blevet en naturlig Sag a t søge til Kirken paa Hellig dagene, dels havde Forslagets Stiller den Trost, a t de, der nu søgte Kirken, søgte den af fri Villie, og dels endelig var det jo, som af Kommandanten bemærket, oprindelig Landbefolk 123
Made with FlippingBook