Kastelskirken_1664-1936

af den netop til Kirken. Krigsbestyrelsen ser derfor ingen anden Udvej for at faa gennemført en Reparation end at henvende sig til Rigsdagen, hvad der efter dens Formening netop vil udskyde Tidspunktet for denne Reparation »i en fjern Tid, og maaske til det var for silde«. Næst efter at er­ klære, at man anser Spørgsmaalet for saa vigtigt, at man ikke vil kunne frafalde det, lyder dog Slutningen noget eftergi­ vende, forsaavidt man nu atter stiller Kirken lidt i 2. Række. Det hedder: >Skulcle, uagtet alt hvad man her har tilladt sig at anføre, det ærede Ministerium fremdeles finde overvejende Betænkelighed ved at nedlægge den omhandlede Kirke, saa vilde man allerede anse det for en Vinding, om de personelle Forandringer i Embederne kunde finde Sted. Dersom nemlig den endelige Afgørelse af Spørgsmaalet om Kirken udsættes indtil videre, og der ligeledes indtil videre ikke beskikkes nogen Præst i Kastellet, men i Stedet for ansættes en Kapellan ved Garnisonskirken, med de Emolumenter, Præsten i K a­ stellet hidtil har oppebaaret, dog med Godtgørelse i Stedet for Bo­ ligen, og der derhos sørgedes for, at Kantoren og Organisten enten ansættes i andre Embeder eller fraflyttede deres Boliger i Kastellet imod en Godtgørelse, indtil de erholdt anden Ansættelse, vilde en væsentlig Del af de Foranstaltninger i Kastellet, som Forholdene med bydende Nødvendighed kræve, kunne iværksættes. Kirkens maadelige Tilstand vilde formentlig afgive tilstrækkelig Grund til, at den indtil videre ikke benyttedes, og det vilde da paany kunne tages under Overvejelse, hvorledes Sagen skulde ordnes.« Sagen gaar den 16. November atter tilbage til Biskoppen, hvis Svar afgives den 26. s. M. Dette fremgaar af den efter­ følgende Skrivelse af 5. December s. A. fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Efter den sædvanlige Hen­ visning til den modtagne Skrivelse lyder Ministeriets Skri­ velse i Realiteten som følger: »Forsaavidt Biskoppen i sin første over Sagen afgivne Betænkning havde y tret, at Ansættelsen af en saadan residerende Kapellan ved Garnisonskirken ......... m aatte betragtes som ønskelig, men ikke vilde lade sig gøre, bemærker han nu, at denne Ytring havde sin Grund i, at han ingen Forestilling havde om, hvorfra de til Kapel­ lanens Lønning fornødne Ressourcer skulde faas, men da det nu erfares, at Militæretaten vil paatage sig at afholde det i saa Flen- seende fornødne Beløb, indrømmer han, at det ved et Tilskud af ca. 1,000 Rdl. aarligt vil lade sig gore at oprette et saadant Kapellani, endskønt Sagen endda vil have sine V anskeligheder, Saa lidet 104