KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

var haard. i sin. Inddrivelse af Lejermaalsbøder ude paa Godserne, og det skønt han selv var mere end flink til Lcjermaal med sine Piger. Men Skæbnen ramte ham haardt i 1662. Han havde paa Rantzausholm haft en Frille, Sophie Abelsdatter, og til hende skrev han i et Brev den 12. April 1656 for at trøste hende i hendes Bekym­ ringer for det daarlige Rygte, hun paadrog sig ved at staa i Forhold til ham: I skulde høre, hvad de taler om vores Dronning, at hendes Lakajer ligger i med hende, hvilket og vel er sanden, efterdi at hun gør sig helt gemen med dem! Sophie Abelsdatter blev senere bortgiftet til Ridefogeden Peter Børting, og han fik af sin Kone Brevet, som gav Anledning til cn lang og hæslig Pengeafprcsningsaffære fra Hoffets Side. Kaj Lykke betalte ikke, hvad han først var gaaet ind paa, og blev stævnet for Højesteret »for at lide og undgælde paa Liv, Ære og Gods, hvis Retten kan med­ føre«. Mens den anklagede sad paa sine Ejendomme i Skaane, dømtes han, da han imidlertid »ei i Person betrædes kan« til at henrettes offentligt in effigie. Man sønder- brød Kaj Lykke’s Vaaben i det grønne Gemak paa Københavns Slot, og næste Dag halshuggedes en legemstor Voksdukke, klædt nøjagtig som han og med hans Haar- farve, paa Pladsen, mens Kongeparret og deres Børn fraVinduerne saa til. Dronning Sophie Amalie synes at have virket for den haardeste Straf, og det er der vel egentlig ikke noget at sige til: Kaj Lykke havde været Hofjunker, danset med i hendes mytologiske Balletter iført heroisk Kostume og Allongeparyk og gjort Kur til hende, og med sit enestaaende Kvindetække vel ogsaa gjort en Slags Indtryk paa hende. I hvert Fald fik Flaben først Lov til at vende tilbage til Danmark, da Dronning Sophie Amalie var død. Da var han selv 60, og Erotikken ulmede kun svagt i hans Puls. Sine gamle Dage tilbragte han hos Hustruen, den taalmodige Øllegaard Gyldenstierne, paa Bidstrup og efter hendes Død paa Bramminge hos Steddatteren Sophia Amalia Friis. Nær i Slægt med Kaj Lykke var Hannibal Sehested, der stod i den almene Be­ vidsthed som Adelens Talsmand, men hanvar en Maaneds Tid inden Processen reist til Norge, og hans Rival, Rigsgreve Christian Rantzau - af Kongen tituleret Lieber Herr Neejfve (Nevø) - var bleven udnævnt til Vor Overstatholder. Rantzau laante Frederik III et kostbart Sølvservice og en med fem Diamanter prydet Guldclefant. Hannibal Sehested overtog Den røde Gaard. Men det gik hurtig tilbage med For­ nemheden. Omkring 1724 er cn Guldsmed og en Vintapper Ejere. Den 12. Mai 1758 fandtes i Berlingske Tidende denne Annonce, sat fint op og anbragt i typografisk Ramme: 37