KanViVæreDetteBekendt

Marie flyve r ingen Steder. Mo r er ikke hjemme, hun har laaset Døren e fte r sig, og her sidder Marie ved Vinduet og ser ud i den vide Verden, Søster leger paa Gulvet. Ingen smaa Børn er saa sikkert fo rva re t i Hjemmet, naar de er alene, som Marie og Ingeborg. Vin­ duerne kan ikke aabnes. De har ikke væ re t aabnet siden Verdens Skabelse. Der er alt i a lt kun een eneste Stue. Maries Mor er ude fo r a t tjene Penge til Huslejen. Hun vasker. Det er nogle smaa Børn a t lade være ene, men hun ved der ikke kan ske noget. Marie vil ikke gaa hen og lukke op fo r Gassen. Der er ingen Gas. Hun vil ikke være uforsigtig og pille ved de elektriske Kontakter. Der er ingen. Hun vil heller ikke gaa ud i Køkkenet og pjaske med Vand og lave stor Oversvømmelse, fo r der er ikke noget Køkken og der er heller ikke nogen Vandhane. Lejligheden er sundhedsfarlig. Lægen fik fly tte t Familien, som boede der før, fo rd i Moderen havde Tuberkulose. Et Sted i den By Randers sidder der en Mand og indkasserer Husleje. Oppe i Luften tordne r den flyvende Fæstning. Den lille Marie­ høne dernede paa Ruden gad god t flyve med op til Vorherre.