KanViVæreDetteBekendt

a t give dem e t a n d e t Rum, de sover t r y g t og lunt op ad hinanden, men hun ligger med e t Lomme t ørk læde for Munden. Aa bn e r hun Vinduet, komme r Nat t ekul den ind til de smaa. Det er ikke muligt for hende a t sove. Hun vil ikke t i l bage til Sana tori et . Hun prøver a t holde Host en til bage, hun vil t vi nge den til Ophør , men d e t ¡ager i hendes Bryst, og hun ved, a t hun ikke kan kue den. Falder hun i Søvn en Timestid, va agne r hun med svedende Pande. Hør, hvor hun hoster, siger Nabokonen til sin Mand. J e g t ror hun er smækfuld af Tuberkler. Om Mo rgenen læg g e r hun Lomme t ørk læde t til Vask. Det er g e n n em væ d e t a f hendes Blod. Hun har i t o Aa r pr øve t a t komme bo r t fra Lejligheden. Lægen har fo r b u d t hende a t bo der. Men Boliganvisningen kan ikke hjælpe hende. Hun maa væ r e gl ad ove r a t have Tag over Hovede t . Indtil fornylig har hun v æ r e t smittefri. Det er endnu kun hende selv, de r er klar over a t hun nok ikke er d e t længer e . Hun t ør ikke ga a til Lægen og f aa Vished. Men hun gø r d e t vel en Dag. Manden kan ikke passe Børnene. O g imedens d r a g e r Bolignødens Fyrste Tuberkulosen sejrssikker fra Lejlighed til Lejlighed, fra Seng til Seng, fra Mund til Mund, han kysser d e smaa G o d n a t og l yt ter i de tidlige Morgen t ime r til Host en som s tiger dem af Brystet. K 3 S E S