KampenModRotterne

50

Fremgangsmaade kan bringes til Anvendelse i samtlige Kommuner og er ikke begrænset til kun at kunne benyttes i Havnebyer. Klager over de Paabud, der af Kommunerne meddeles Grundejerne i Henhold til den i nærværende Cirkulære omhandlede Lov, kan indbringes for Indenrigsministeriet inden Forløbet af 8 Dage, efter at Paabudet er meddelt vedkommende Grundejer. Inden­ rigsministeriets Afgørelse er endelig. Det Tilskud, der kan ydes Kommuner eller Foreninger af Statskassen til Hjælp til Afholdelse af de i Loven omhandlede Foranstaltninger, vil i de Tilfælde, hvor Tilskud tilstaas, saa vidt muligt blive beregnet under Hensyntagen til Udgifternes Størrelse. Til Udgifterne kan henregnes Udgifter til Eftersyn af de i Anledning af Rotteudn^ddelsen iværksatte Foranstaltninger, endvidere Udgifter til saadanne Reparationer, der er fore­ tagne for at gøre Udrj'ddelsen virksom, men som ikke er at betragte som almindelig Vedligeholdelse af de paagældende Ejendomme, samt Udgifter til rottedræbende Midler og til Retaling for dræbte Rotter. For at komme i Betragtning ved Fordelingen af det til Raadighed stillede Statstil­ skud, maa Andragen le indsendes til Indenrigsministeriet inden 15. November og bilægges med behørigt attesteret Regnskab eller Overslag over de i vedkommende Finansaar af Andrageren afholdte eller budgetterede Udgifter til Rotteudryddelse. Forsaavidt rottedræbende Midler ønskes anvendt, ydes Statstilskud kun, naar disse Midler godkendes af den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der tillige fører fornøden Kontrol med de godkendte Midlers Sammensætning og Virkning. For at opnaa Tilskud maa der med Andragendet herom til Indenrigsministeriet hvert Aar indgives en Beretning om Fremgangsmaaden ved den det foregaaende Aar fore­ tagne Rotteudryddelse og om det opnaaede Resultat, saaledes fremsat, at der paa Grund­ lag heraf kan samles et oplysende Materiale til Brug ved en eventuel Revision af Loven. »Foreningen til lovordnet Udryddelse af Rotter« (Doktor Primesvej 7 St., Køben­ havn, V.), der ved Indenrigsministeriets tidligere Cirkulærer har været bemyndiget til at yde sagkyndig Bistand ved Lovens Gennemførelse og ved andre forefaldende Spørgsmaal vedrørende den almindelige Rottebekæmpelse, har overfor Ministeriet erklæret sig villig til,vedblivende under den nugældende Lov at udøve denne Konsulentvirksomhed samt yde Bistand ved Bearbejdelsen af de ovennævnte til Ministeriet indgivne Beretninger. Kommunalbestyrelserne bør henlede Beboernes Opmærksomhed paa det hensigts­ mæssige i, at Rotteudryddelsen finder Sted med alle tjenlige Midler og saavidt muligt foretages samtidig indenfor alle Kommunens Ejendomme, ligesom ovenstaaende Bestem­ melser bør bringes til Beboernes Kundskab. Et Antal Aftryk af nærværende Cirkulære og af Lov Nr. 245 af 6. Maj 1921 vil blive eftersendt og bedes omdelt blandt Kommunalbestyrelserne. Indenrigsministeriet, den 10. Juni 1921. P. M. V. ER. MARTENSEN-LARSEN. TROLLE FRIIS.

Made with