KampenModRotterne
37
tidigt med a t Foreningen udvidede sin Konsulentvirksomhed til samtlige Kommuner, Foren inger og Private, hvilket med Indenrigsministeriets Anbefaling bekendtgjordes ved en Plakat (af 30. September 1915), der ophængtes pa a alle Landets Jernbane statione r og Holdepladser. Ligeledes tilstodes der Foreningen paa Tillægsbevillingsloven, fra Aaret 1917, en Statssubvention til Støtte for dens Agitation, og for — som det motiveres i Indenrigsministeriets Indstilling — »at ilcke de ved Foreningen opnaaede gunstige Resultater skulde gaa til Spilde .« Foreningens Agitation vand t ogsaa fornyet Forstaaelse og Tilslutning. Ansøgninger til Regering Den 5. Decbr. 1917 indbragtes Andragende fra De og Rigsdag. danske Grundejeres Landsorganisation og fra Køben havns Grundejerforening i Folketinget. Den 19. F e b r u a r 1918 indsendtes et lignende Andragende fra Den danske Købstadforening , hvorefter Andragenderne henvistes til Indenrigs ministeren. Andragendeudvalgets Den af Andragendeudvalget i denne Anledning, un- indstiiiing. d er 4. Marts 1918, afgivne Betænkning giver et Billede af T ilstanden som Følge af Lovenes Udløb: »Ved Rotteloven af Marts 1907 og dens Forlængelse i ændret Form af April 1910 blev ca. 7 Millioner Rotter slaaet ned, og samtidigt blev der ved p rivate Foranstaltn inger, som foranlediges ved disse Love, dræb t et stort Antal Rotter, og det maa derfor meget beklages, at Rottelovene har funden deres Afslutning i 1915, hvorved Rotteplagen paany h a r ta get Overhaand. Ved den nuværende Opmagasinering under Statens Kon trol af Fød em id le r skaber m a n nye Arnesteder til Rotternes Formering, og r und t om klages der over fornyet Indvandring af Rotter og deres Ødelæggelser. Selv velholdte E jendomme k an vanskeligt skærme sig mod Rotternes Angreb, n a a r Naboejendommene undrager sig Paapasselighed i saa Henseende, og Andragerne henstiller derfor indtrængende til Regering og Rigsdag at vedtage en Lov, der bestemmer en obligatorisk og over hele Lande t samtidig Bekæmpelse af disse Skadedyr. Fo rm e n t lig bø r det overlades de stedlige Autoriteter at afgøre, under hvilken Form — om ved P ræm ie ring eller paa anden Maade — Bekæmpelsen skal foregaa, men un d e r alle Omstændigheder anbefaler man at sætte Bekæmpelsen i Forbindelse med statistiske Indberetninger af Resulta terne.« Paa Fo ran ledn ing lieraf indhentede Ministeriet yderligere E rk læ ringer fra Fællesorganisationen for Landkommuner med bymæssig Bebyg gelse, der tiltra ad te fornævnte Andragender, og fra De samvirkende Sogne- raadsforeninger, der erklærede sig mod en obligatorisk Lov. Kommunernes Den 6. September 1918 udsendte Ministeiiet dei- standpunkt. paa et Cirkulære til samtlige Amtmænd med Fore spørgsel til Kommunerne, om hvorvidt de kunde tiltræde det fremsatte Ønske om en obligatorisk Lov med Hjemmel for Kommunerne til selv at bestemme F remgangsmaaden.
Made with FlippingBook