KampenModRotterne

12

Kampen mod Rotteplagen Ligesaa forfærdelig øn Svøbe, Pesten vai foi E u io p a i Middelalderen. hele Middelalderen igennem og hø jt op i den nyere T id ligetil det sidste store almindelige Pestaar, 1711, ligesaa naive og latterlige fo rekommer de Kampm idler, m an i den Anledning førte i Marken mod Rotten, den sorte Pestbringer. I det VI. Aa rhund redes merovingiske Pa ris v a r der vrim lende fuldt af Rotter, fortæller Biskop Gregor of Tours, men han trøster sig s am ­ tidigt med, at det va r Løn som forskyldt, for m an havde nemlig, da m a n i Aaret 586 rensede P a ris ’ Kloaker, fjernet en Kobberrotte, over hv ilken der v a r læst hellige F o rm u la r e r til Besværgelse af Gnaverne! Gerne var det i Middelalderen Kirkens hellige Mænd eller Kvinder, der paatog sig Hvervet a t fordrive Rotterne. I det VII. A a rhund red e va r der i B raband en adelig Klosterfrøken ved Navn Gertrude, der fordrev Rotter og Mus ved Hjælp af Vievand. Siden blev denne Kraft overført til en Kilde, der vældede frem unde r hendes Grav. I det XII. Aa rhund rede var den hellige Valentin, en forhenværende Biskop, F ra n k rig s berømteste Rottefanger. Pa a Folkets Fo r b ø n jog h a n Rotterne i stor Mængde ud i Floderne. E nd nu den Dag i Dag bæ rer en Brink ved Seinen i Nærheden af Jumieg.es Navnet: »Le T rou des Rats« til Minde om, at det va r her, h a n jog dem i Seinen. Berøm t er den analoge Beretning om Rottefængeren fra Hameln, Huno ld Singulf, der i 1284 skal have befriet den hanove ran ske By for dens Rotter ved at lokke dem i F loden med sin Tryllefløjte. Det lyder ab su rd ; men den Omstændighed, at enkelte Rottefængere (f. Eks. i Lon ­ don) endnu i vore Dage h a r kunn e t lokke Rotterne frem fra deres Hu l­ ler ved særegen Støj eller Imitation af Rotternes Piben, synes at tale for, at disse »Legender« dog h a r en historisk Kærne. Notorisk er det i al Fald, at man foruden stedvis Anvendelse af Katte k u n satte sin Lid til Overtroen for at komme Rotten tillivs. Naar ikke hverken Votivbilleder, Vievand eller Besværgelser hjalp, tog m an sin Tilflugt til Biskoppen, der da lovformeligt lyste Rotterne i Band — eller m a n førte » Proces « mod dem! E n d n u i 1711 førte et dansk Sogn (Als i Nø rrejylland) Krig mod Rotterne ved at »udtage Stævning« mod dem og dømme dem til at fore­ trække. Rotterne forsvandt ogsaa. De gik i Havet og druknede, hedder det, og F iskerne fandt siden Masser af døde Rotter i deres Bundgarn. Historikeren Villads Christensen, der indestaa r for Dokumentets Æg thed, fork larer Sagen derhen, a t Processen havde d e t Held at finde Sted paa et T id spunkt, da Sognet va r »udspist«, saa Gnaverne ma a tte u d ­ v a n d r e ; unde r deres Forsøg paa at komme over F jo rden h a r saa Efter- aarsoversvømmelserne overrasket dem. Det kuriøse Aktstykke er da teret 12. August 1711. Forøvrigt v a r saadan Rettergang mod Rotter ikke noget sjældent. Endda saa sent som i 1806 forekommer en lignende »Proces« paa Lyø