KampenModRotterne

A F S A M M E F O R F A T T E R

E RTIDL IGER E U D K O M M E T :

„ROTTERNE SAMT DERES FORHOLD TIL DET MODERNE SAMFUNDSLIV“ G Y L DE ND AL S KE B O G L AD E 1 9 0 0 UD SOLGT ! UD SOLGT !

„ L E R A T M I G R A T O I R (VANDRINGSROTTEN) UDGIVET AF „L’ASSOCIATION INTERNATIONALE POUR LA DESTRUCTION RATIONNELLE DES RATS“ 1 9 0 3 MED 3 SUPPLEMENTER I AARENE 1906—1908 OG 1910 UD SOLGT ! :: 3 OPLAG :: UDSOLGT I

„HVAD L O V E N

H A R GAVN ET!“

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF INDENRIGSMINISTERIET 1 9 1 0 UD SOLGT ! UD SOLGT !

591728296

2 fi> (Q æ

EMI L Z U S C H L A Q '■t* D a m p e n mod ROTTERNE! ROTTEPLAGENS OPRINDELSE, UDVIKLING OG ORGANISEREDE BEKÆMPELSE GRUNDEJERSAMMENSLUTNINGER OG KOMMUNER SAMT STATISTISKE OPLYSNINGER OM DE NAAEDE RESULTATER UDGIVET AF FORENINGEN TIL LOVORDNET UDRYDDELSE AF ROTTER I N D E N R I G S M I N I S T E R I E T V E J L E D N I N G

_— - --------------

^

—

I KOMMISSION HO S E I N A R H A R C K ’3 B O G H A N D E L KØ BE NH AVN MC MXXIII

RHB

v

E M I L Z U S C H L A G

KAMPEN MOD

ROTTERNE!

ROTTEPLAGENS OPRINDELSE, UDVIKLING OG ORGANISEREDE BEKÆMPELSE

VEJLEDN ING FOR G R U N D E J E R S A MM E N S L U T N I N G E R OG KOMMU N ER MED HENSYN TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN NUGÆLDENDE LOV SUPPLERET MED STATISTISKE REDEGØRELSER FOR DE HIDTIDIGE RESULTATER U D G I V E T A F FOREN I NG EN TIL LOVORDNET UDRYDDEL SE AF ROTTER MED UNDERSTØTTELSE AF I N D E N R I G S M I N I S T E R I E T

I KOMM ISS ION HOS E I N A R H A R C K ' S B O G H A N D E L K Ø B E N H A V N MCMXXIII

Í I V ¿èu, 7 % b u

Forord. N æ r v æ r e n d e Bog har ikke — som man maaske kunde tro efter Titlen — blot til Opgave at fortælle om E n k e ltm a n d s K a m p m o d Rotterne, der kun er et Spørgsmaal af underordnet Interesse, og hvis — i det lange Løb — haabløse Udfald paa Forhaand er givet. ))Kampen m o d R o ttern e « er i vore Dage et S am fu n d s s p ø r g sm a a l, et Spørgsmaal af s ta ts ø k o n om is k og s a n itæ r Betydning, hvor det ikke blot drejer sig om den rent h en sigtsmæ ssige Kamp mod Rotterne som de Dyr, der under­ graver vort Hus og fortærer vore Fødemidler, men om den n ø d v e n d ig e Bekæmpelse af et Skadedyr, der som Udbreder af epidemiske Sygdomme blandt Mennesker og Husdyr truer S am f u n d e t i sin Helhed. Det drejer sig om umaadelige Summer, Rotterne forøder Verden over . . . men hvem kan værdsætte de Tab, som Samfundet lider gennem Rotternes Forplantning af Pest og andre Farsoter, der aarligt kræver Menneskeliv overalt. Nærværende Bogs Titel: y>Kampen m o d Rotterne«, har derfor i første Række Henblik paa den organiserede B ekæmpelse a f R otteplagen ved Stat, Kommune og Grundejere i Forening. Som det ses af Titelbladet, udkommer nærværende Bog med Un­ derstøttelse af Ind en rig sm in isteriet, der direkte bar foranlediget Bogens Fremkomst ved at overdrage til Foren ingen til lo v ordn et Ud ryddelse a f Ro tter at udarbejde en V ejledn in g til Brug for de Grundejersammenslut­ ninger og Kommuner, der i H. t. L o ve n om F o r a n sta ltn in g e r til Rotters Ud ry d d else er pligtig til eller har besluttet at føre en rationel »Kamp mod Rotterne«. Det kunde synes naturligt, om en saadan Vejledning allerede var fremkommen paa et tidligere Tidspunkt. Imidlertid viste det sig hen­ sigtsmæssigt, at Foreningen gennem sin Konsulentvirksomhed mundtligt eller skriftligt meddelte Kommunerne det fornødne Vejledningsmateriale i det for hver enkelt Kommune tjenlige Omfang, dels fordi det viste sig ugørligt at opstille en Universalvejledning, der paa en overskuelig Maade kunde besvare alle de i Praksis forefaldende Spørgsmaal, dels fordi

4 Foreningen erfarede, at den paa tænk te Vejlednings Hovedopgave: at klarlægge Lovens Anvendelse vanskeligt lod sig løse paa ud tømm en de Maade uden paa Basis af gjorte Erfaringer. Det blev derfor foretrukket, at Foreningen, n a a r der forelaa til­ strækkelige Oplysninger om Lovens Virkning, uda rbejdede en Bog, der ved Siden af at frembyde en Vejledning gav en detailleret F remstilling af Lovens foreløbige Virkning. Bogen kunde derved tillige tjene til Brug for Lovgivningsmagten ved Lovens Revision. Med disse Opgaver for Øje fremsæ tter næ rvæ rende Bog følgende Afsnit: Lovens Fortolkning og rette Anvendelse, Foranstaltningerne, Resul­ taterne a f Loven a f 1907 og Resultaterne a f Loven a f 1921. Nærværende Bog tilstræber im id le rtid ogsaa a t tjene and re For- maal: Foreningens Ledelse h a r fundet det ønskeligt, at den tillige kunde tjene som Vejleder i Norge, Sverrig og Finland, i hv ilke Lande Sund ­ hedsstyrelserne arbejder lienimod tilsvarende organiserede F o r a n s ta lt­ ninger, sam t at den — i Sagens almindelige Interesse — gennem en læseværdig og oplysende Beretning om Sagen i sin Helhed ogsaa h e n ­ vendte sig til en videre Læsekreds for derved at vække fornyet Interesse og Forstaaelse af den store Samfundsopgave. I dette Øjemed indleder Bogen med to særlige Afsnit i popu læ r Form , nem lig: Rotteplagens Oprindelse og historiske Udvikling s am t Den organiserede Rottebekæmpelses Udvikling, hvilke Afsnit skildrer Ro ttep la­ gens Betydning gennem Tiderne, ligefra O ldtiden til vor Tid, sam t i Tilkny tn ing til tidligere Bøger om samme Emne giver en fuldstændig- gjort summa risk F remstilling af »Rottesagens« d. v. s. den rationelle og organiserede Rottebekæmpelses Tilblivelse og Udvikling ligetil den n u ­ gældende Lovs Fremkomst. Bogen antager saaledes Karakteren af en Haandbog, der tilstræbe r at give Oplysning om alt, hvad der k a n have Interesse og være a f Be­ tydning for Sagen, og at give et Helhedsbillede af Ro tteudryddelsespro­ blemets Opstaaen og fremadsk ridende Løsning. Herved tjener Bogen endnu en Opgave: a t være Festskrift for » For­ eningen til lovordnet Udrgddelse a f Rotter «. Paa det T id spunkt, hvor næ rværende Bog udkomme r, er nemlig 25 Aar forløbne, siden Foreningen rejste »Rottesagen« og gjorde »Kam­ pen mod Rotterne« fra en planløs Forfølgelse til en organiseret Bekæm ­ pelse . . . ikke blot he r i Landet men i Lande i alle fem Verdensdele. Endelig er det Hensigten, at Bogen noget ænd ret og oversat til Engelsk og F ran sk kan tjene til in ternational P ropag and a paa samme Maade som den i 1903 udkomne Bog: »Le rat migratoire«.. Da Bogen som Følge af disse forskelligartede Fo rm a a l frem træde r som et ret kompliceret Værk, er de forskellige Afsnit til Læserens O ri­ entering forsynet med Undertitler og Sideskrifter. Spørgsmaalet om, hvem det tilkom at forfatte og samle næ rværende Bog, h a r ikke været næ rmere drøftet indenfor Foreningens Ledelse. Det

5 var en Selvfølge, a t den samme Forfatter, som i Aarene 1900, 1903 og 1910 forfattede de forudgaaende Skrifter om dette Emne (jfr. Bogens Omslag), ogsaa paatog sig Hvervet at udarbejde næ rværende Skrift. Alle de nævnte Bøger er i Tidens Løb udsolgte (den franske endog i tre Ud­ gaver), hv ilket v idner om, at disse Bøger h a r liaft deres Mission. I denne Forbindelse vil jeg gerne sige, at næ rværende Bog ikke ude lukkende er et af mig beh and le t Oplysningsmateriale. Foreningens Sekretær, Korrespondent Aage Zuschlag, h a r en betydelig Andel saavel i de historiske Afsnit som i den tekniske Vejledning og det statistiske Materiale. * * * Efter disse Bemærkn inger vedrørende næ rværende Bogs Titel, F r em ­ komst, F o rm a a l og Indhold, vil jeg gerne udtale, at jeg h a r længtes efter at se dette Arbejde afsluttet for i sammes Forord — som jeg med velberaad Hu h a r skrevet til Slut — at kunne rette m in dybtfølte Tak til samtlige mine trofaste Medarbejdere i Foreningens Bestyrelse: D’Hrr. Grosserer S. W. Christensen og Arkitekt A. O. Lef f land, der h a r været i Bestyrelsen siden 1898, D’Hrr. Borgmester H. C. V. Møller og Overlæge /. S. Wandall, der h a r været Bestyrelsesmedlemmer siden 1902, og D’Hrr. Sekretær Fr. S. Jensen, Overretssagfører Chr. Hede, Grosserer C. A. Brink- mann og Direk tø r Carl Will, der suksessivt er ind tra ad t i Bestyrelsen. Hvor vilde jeg ikke overfor mange af de stillede Opgaver have staaet magtesløs, dersom ikke D’Hrr. havde ydet mig deres beredvillige Bi­ stand, n a a r som helst denne gjordes Behov, og gennem deres Støtte havde muliggjort Foreningens Virke og F rem sk rid t gennem de forløbne Aar. Uden at ville gøre enkelte af Bestyrelsesmedlemmernes udmærkede Arbejde ringere skylder jeg at rette en særlig T a k t il Grosserer Christensen, der i de forløbne 25 Aar h a r virket som Næstformand, sam t til D’Hrr. Borgmester Møller og Overretssagfører Hede, der som Udvalgsmedlemmer altid med Beredvillighed h a r stillet deres autoritative Indflydelse og deres T id til Raadighed for Foreningens ofte vanskelige Hverv. Samtidigt vil jeg ikke undlade at rette en Tak til de mange Bidrag- gdere, der gennem deres pekun iære Støtte, som Medlemmer af Fo ren in ­ gen eller paa anden Maade, h a r muliggjort Foreningens Arbejde. Hvor vilde det have været muligt at naa et Maal, dersom ikke Foreningen foruden Statens Støtte havde erholdt betydelige Bidrag fra en Mængde Institutioner og Private. Erkendelsen af Foreningens Betydning ha r endog givet sig Udslag i, at unavngivne Bidragydere h a r ydet Sagen hø j­ sindede Bidrag, for hvilke jeg he rmed b ringer m in erkendtligste Tak. Det daglige Arbejde for Foreningen — hvorom m a n først faar en Fore­ stilling gennem en kritisk Læsning af mine Bøger — kræver imidlertid saa store Udgifter, at m an ikke maa opfatte ovenfremførte tak nemm e ­ lige Udtalelser som et Udtryk for, at den pekuniære Støtte h a r været af

6 saa stort Omfang, at der ikke maatte kæmpes med den allerstørste Økonomi for at faa Midlerne til at strække til. * * * Hermed anbefaler jeg næ rværende Bog til Læserens velvillige Om ­ dømme. Ihvorvel den ifølge Sagens Na tu r ikke kan være saa fu ld kom ­ men, at den kan besvare alle de Spørgsmaal, som Udførelsen a f Loven og den fortsatte organiserede Bekæmpelse af Rotteplagen muligt kan rejse, er det m it Haab, at den, som det Monumental værk den er for Sagen i sin Helhed, ikke blot paa tilfredsstillende Maade m. H. t. de a lm indeligt forefaldende Spørgsmaal ved rø rende Lovens rigtige Ud­ førelse kan udfylde sit Hverv, men ogsaa ved sine historiske Afsnit og øvrige læseværdige Stof kan bidrage til at bringe den Sag, der er rejst for 25 Aar siden, og som i den forløbne Tid h a r gjort saa store F r em ­ skridt, frem til en endelig Sejr. E M I L Z U S C H L A G .

INDHOLDSFORTEGNELSE Forfatterens F o r o r d .................................................................................................................................. Side 3 Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................ — 7 2det — : Den organiserede Rottebekæmpelses Udvikling (1898—19 21). I. 1898—19 0 1: Rottesagen rejses i København, hvor en system atisk Udryddelse iværksættes. E t Lovforslag fremsættes 1901 ............... — 18 II. 1900 —1907: Organiseret Rottebekæmpelse iværksættes i Udlan­ det paa Basis af den danske Kom ités Forsøg. Videnskabelige Forsøg i U d la n d e t.................................................................................................. — 22 III. 19 0 1—1907: Den danske Kom ités fortsatte Agitation for Opnaa- elsen a f en dansk Lov. Kom itéen omdanner sig til »Foreningen til lovordnet Udryddelse af Rotter«. En international Forening stiftes i København. Et njff System for organiseret Udryddelse. Den første danske L ov frem k om m er................................................. IV. 1907—19 10 : Den første danske L ov om Foranstaltninger til Rot­ ters Udryddelse. Dens V irkning og R e v isio n ............................... — 27 V. 19 10 —19 15 : Den anden danske Lov om Foranstaltninger til R ot­ ters Udryddelse. Dens Virkning og Udløb i 19 15 uden Revision — 32 VI. 19 15 — 19 19 : Den organiserede Rottebekæmpelses Stagnation i Krigsaarene. Frem sættelsen af et Lovforslag i 19 19 .......................... — 36 VIL 190 7—19 2 1: Organiseret Bekæmpelse af Rotteplagen i Udlandet. Videnskabelige Forsøg. Samfundsopgavens internationale Stag­ nation i Perioden 19 10 —19 17 . Verdenskrigen og dens Følger be­ fordrer Sagens Videreudvikling. Den tredie (nugældende) danske L ov frem kom m er.................................................................................................... — 38 Ordlyden af den nugældende Lov (af 6. Maj 1 9 2 1 ) ....................................................... — 47 Ordlyden af det m inisterielle Cirkulæ re (af 10. Ju n i 1 9 2 1 ) ............. —48 3die A fsnit: Lovens Fortolkning og rette Anvendelse. I. Foranstaltningernes Overtagelse og F o rd e lin g ....................................... — 52 II. Frem skaffelsen og Fordelingen af de for Foranstaltningerne for­ 1ste A fsnit: Rotteplagens Oprindelse og historiske Udvikling .................................. — 9

—24

nødne pekuniære M id le r ................................................................................. — 58 III. Foranstaltningernes Iværksættelse, Art og Om fang............................... — 61 IV. Sikring af Foranstaltningernes form aalstjenlige og ensartede Gen­ nem førelse i Overensstemmelse med Lovens H en sig t........................ — 67

8

4de A fsnit: Foranstaltningerne.

I. Aktive Foranstaltninger.

A. P ræm ierin gen ........................................................................................... Side 70 B. Den system atiske Anvendelse a f rottedræbende M id ler. — 74 Midlerne. a) De naturlige Fjender (R o tteh u n d e)............................................. — 78 b) F æ ld e r .......................................................................................................... — 79 c) G iftp ræ p arate r.......................................................................................... — 79 d) B a k te rie k u ltu re r........................................................................... •• • — 82 e) Giftige L u fta r t e r ..................................................................................... — 84 II. Passive Foranstaltninger (Renholdelsesbestemm elser og »Rotte­ sikring«) ........................................................................................................................ — 84 Statistisk Oversigt over det under Loven 1907— 19 10 indsam lede Antal Rotter (Tabel I .) ......................................................................................... —. 87 Statistisk Oversigt over Indsamlingen af Rotter indleveret til Ud­ betaling af Præm ier i Københavns og Frederiksbergs Kommuner i Tiden fra den første Lovs Ikrafttræden(Tabel II.)............................. — 90 Lovens G en n em førelse................................................................................................. — 93 A. København og F red erik sb erg ........................................................... — 94 B. Provinskommunerne (Tabel III.).................................................... — 97 7de A fsn it: Lovresultaternes Bedømmelse ....................................................................................... —106 6te A fsnit: Resultaterne a f Loven a f 1921. 5te Afsnit: Resultaterne a f Loven a f 1907.

DEN B R U N E R O T T E S V A N D R IN G E R o g U D B R E D E L S E - - - - - - - - - - - - - - O V E R - - - - - - - - - - - - - - JO RD K LOD E N UDA RBEJD ET AF »FORENINGEN TIL LOVORDNET UDRYDDELSE AF ROTTER« VED FORENINGENS SE K R E TÆ R AAGE ZUSCHLAG K Ø B E N H A V N 1 9 2 3

D e m arkerede Lin ier og Aarstallene angiver, hvorledes den brune Rotte fra Aaret 1727 — hvor Hungersnød og Jordskæ lv fordrev den fra dens Hjemland Indien og Persien — i Løbet af to Aarhundreder har bredt sig til Jordens fjerneste Egne. Den røde Farve angiver, hvor den brune Rotte nu betyder en Sam fundsfare saavel i hygiejnisk som i m ateriel Hen­ seende. Rotterne har fortrinsvis og hurtigst udbredt sig ad S ø v e j e n , idet Skibene har tjent dem til Befordring, saa at de fra Havnepladserne efterhaanden har naaet det Indre af Kontinenterne.

Rotteplagens Oprindelse og historiske Udvikling. R o t t e n har, saa langt m a n kan gaa tilbage i Historien, fulgt de civiliserede Samfund. Medens de fleste and re af Menneskets F jen ­ der indenfor Dyreverdenen — saadanne der ved en Forhaand sbetrag t- ning kunde synes saa langt frygteligere saasom Løver, Tigre, Bjørne, Ulve og Slanger o. s. v. — Sk rid t for Skridt h a r maatte t rykke tilbage for Kulturens F remm a rch e , fordi selve Betingelserne for deres Trivsel forsvandt med dennes Vækst og Udbredelse, h a r Rotten, saa at sige, fulgt Trop med K u ltu ren ! Kulturen som Rotte- Mennesket h a r selv bane t Rotten Vejen. Ved at plagens Skaber. fortrænge Rottens mange naturlige Fjender, ved at dyrke Jorden, sanke i Lo og Lade, bygge Huse og Byer med Ophob ­ ning af Næringsstoffer og alskens Kulturaffald h a r Mennesket direkte givet Rotten dens Livsbetingelser: Beskyttelse, Føde og Ly. Mennesket h a r endda — om end ligesaa ufrivilligt — stillet et vigtigt Befordrings­ middel til Rottens Disposition og derigennem direkte medvirket til dens Udbredelse over hele Kloden. Baaret frem a f Menneslcets Slcibe har Rot­ ten sammen med den hvide Race erobret Verden! Paa alle Maader h a r Mennesket saaledes gjort Rotten til (hvad den ikke var ifølge Naturens Orden) et Skadedyr — endda det mest ødelæggende og sundhedsfarligste a f alle! __________ Rottens Udbredelses- Som selve Kulturen h a r Rotten Hjemsted og Ud- historie. gangspunkt i Asien. Allerede i Aartusinder h a r her de ældste Kulturfolk kend t Rotten som Skadedyr. Ved Udgravninger i Babylonien og Assyrien h a r m an funden b rænd te Lertavler med F r em ­ stillinger af Rotter. Assyrerkongen, Senakherib (705 —680 f. Kr. F.), er paa en a f disse Tavler fremstillet siddende paa sin Tronstol med en Rotte i Haanden — et Symbol paa den truende Sot. Ved et Felttog, som samme Konge foretog mod Judæa for at erobre Jerusalem , be retter Bi­ belen, at Herrens Engel ved et Mirakel slog Assyrerhæren paa Flugt. Paa een eneste Nat døde 185.000 Assyrer i Lejren (2. Krøn. 32; — Prof. Es. 36, 36). Den oldgræske Historieskriver, Herodot, der skildrer samme Felttog, der fandt Sted Aar 701 f. Kr. F., fortæller imidlertid, at det

10

nok var Rotter, der paa een eneste Nat havde overgnavet saamange af Assyrernes Buestrænge, at Hæren m a a tte drage bort. F ra Forasiens Kyster er Rotten, ombord paa ægyptiske, fønikiske og græske Skibe, efterhaanden indvandret til Nordafrika, Grækenland og Italien. Allerede 1000 Aar før Kr. F. var Rotten bleven en Plage for de gamle Ægyptere, der bl. a. ved Masseopdrætning af Katte søgte a t b e ­ skytte deres rige Ko rnkam re mod de graadige Gnavere. Katten var d e r ­ for ikke alene fredet og ynde t men »hellig«, og der var Dødsstraf for a t dræbe den. Fø rst paa Kristi T id begyndte Rotten a t gøre sig gældende som Skadedyr i de centrale og vestlige Egne af Romerriget. Den romerske Geograf, Strabo, bere tte r om, hvorledes m a n i dette højt civiliserede Samfund stedvis havde opmun tre t til en alm indelig Forfølgelse af Dy­ rene ved at udbetale Pengesummer herfor. I det udgravede Pompei h a r man fundet Rotte-Skeletter, der viser, at Rotten allerede dengang v a r »Husrotte« og ho ld t til i Byerne. Den be røm te romerske Naturalist, Plinius, der netop omkom unde r Vesuvs Udbrud, Aar 79, om tale r ogsaa Rotten som Skadedyr og dvæler navnlig ved dens overordentlige F o r ­ meringsevne, der for h am er større end hos noget ande t kend t Dyr. Nogen overvældende Plage synes Rotten dog ikke at have været for Romerriget, og formodentlig er det kun langsomt, at Rotten fra Kyst­ egnene h a r udb red t sig i det indre Land og naae t Rigets nordlige Egne. I Gallien (F rank rig ) var den dog almindelig i det IV. Aarliundrede. F ra den T id h a r m a n nemlig i Reims fundet et galloromersk, hedensk Al­ ter med Afbildn ing bl. a. af en Rotte. Hvorledes Rotten i Løbet af den ældre Middelalder h a r b red t sig ud over det europæiske Kontinent, er det g rundet pa a de sparsomme Kilder vanskeligt at følge i Detaillerne. I Tyskland, der endnu i det VII. Aarliundrede va r sønderdelt af uvejsomme Skov- og Hedestrækninger og blottet for Byer, h a r Rotten næppe ho ld t sit Indtog før Karl den Stores Tid. Til England skal den ifølge nogles Mening være kommen med W i l­ he lm E robrerens Skibe i 1066. Sandsynligheden taler dog for, at Rotten er kommen til Eng land adskillige Aa rhund reder før, hv ilket forøvrigt ogsaa fremgaar af den Omstændighed, at selve Ordet »Rotte« forekom­ m e r i det gammel-angelsaksiske Sprog. I Danmark h a r Rotteplagen sandsynligvis tidligst begyndt a t gøre sig gældende omkr. Aar 1000. En ældgammel Legende beretter, at u n ­ der den store Misvækst unde r Olaf Hunger (1086—95) blev Knud den Helliges Banemand, J a rlen Asbjørn, ædt op af Rotter. Sikkert er det, at Rotten tidligst op træder i Amerika efter Op d a ­ gelsen af den nye Verden, brag t derover fra Europa med spanske og portugisiske Fartøjer. Maaske va r de første Rotter, der betraad te den »ny Verden«, ombord paa Columbus’ Skibe!

11

At Rottens Tilstedeværelse er en Hovedbetingelse Rotterne og Pesten. for p e s f e n s Udbrud, og a t Rotten h a r været og er den væsentligste Fo rp la n te r og Udbreder af denne frygtelige Farsot, er en tu sindaarig Erfaring, som dog først den moderne Videnskab h a r fast- slaaet som en uomstødelig Kendsgerning. Allerede af Ribelen fremgaar det, at m an i A a rhund red e r før Kri­ sti Fødsel h a r anet denne Sammenhæng i den antike Orient. Da en svær RyIdesot rasede i Philisternes Land paa Samuels Tid, og Philisterne, der havde erobret den hellige Ark fra Jøde rne , besluttede at sende Arken tilbage med sam t et »Sonoffer« til Jødernes frygtede Gud, forfærdigede de efter deres P ræsters Anvisning 5 Rylder og 5 Rotter af pu re Guld, en Ryid og en Rotte for hver af de 5 Hovedstæder i Landet, for paa denne Maade at an ra abe Israels Gud om Refrielse for Soten (1. Sam.-Bog, 6.). Ogsaa de gamle Grækere anede en Forbindelse mellem Rotten og Pesten og fremstillede Guden Apolio, der i Illiaden besynges som den store Pestsender, ho ldende en Bue i den ene Haand og i den anden — i Stedet for en Pil — den frygtelige Rotte, Symbolet paa den Plage h a n sendte over Landet. Den store arabiske Læge, Avicenna, der levede i det X. Aarhundrede, gik endnu videre, idet h a n paaviste, at en pludseligt opstaaende stærk Dødelighed b land t Rotterne i Forbindelse med en Masseudvandring af disse var et sikkert Varsel om en Pests nære Udbrud. Kinesere og Indere h a r i Aa rhund reder gjort den samme Erfaring. I det indiske Digterværk »Bhavagta Purana«, der er skrevet for over 800 Aar siden, raades Indbyggerne til at fly en Egn, saa saare en Døde­ lighed griber Rotterne. — — Overalt, hvor Rotten er trængt frem, er Pesten fulgt efter. Ikke saa- ledes at forstaa at Pest va r Rottens direkte Følge. A a rhund red e r kunde medgaa før Pesten fulgte Trop. Gennem hele Oldtiden synes Pesten at have ho ld t sig til Asien. I Europa forekom den kun sporadisk, men den voksende Rottemængde lagde Veddet til Baalet, og en pludselig Invasion af nye Rotter fra en pestsyg Egn kunde sætte Luen t i l . , Den store Folkevandring, der i det V. og VI. Aarhund rede affolkede enorme S trækninger i Centralasien og Sydøst-Europa og bragte Rotterne til i Skarevis a t følge Hunner, Avarer, Serbere og Bulgarer ind i det østromerske Rige, bragte ogsaa Pesten. Aar 542 satte denne grufulde Farso t fast Fod i Europa. Skønt Kej­ ser Justin ian beordrede Oprettelsen af Quran tæne-Fo ran staltninger, de ældste Historien omtaler, rasede Pesten saa frygteligt i Millionbyen Kon- stantinopel, at der daglig døde over 5000 Mennesker. Med Konstantinopel som Udfaldsport bredte Pesten sig som en Løbeild over Verdensdelen. De byzantiske Handelsskibe førte den hid overalt.

12

Kampen mod Rotteplagen Ligesaa forfærdelig øn Svøbe, Pesten vai foi E u io p a i Middelalderen. hele Middelalderen igennem og hø jt op i den nyere T id ligetil det sidste store almindelige Pestaar, 1711, ligesaa naive og latterlige fo rekommer de Kampm idler, m an i den Anledning førte i Marken mod Rotten, den sorte Pestbringer. I det VI. Aa rhund redes merovingiske Pa ris v a r der vrim lende fuldt af Rotter, fortæller Biskop Gregor of Tours, men han trøster sig s am ­ tidigt med, at det va r Løn som forskyldt, for m an havde nemlig, da m a n i Aaret 586 rensede P a ris ’ Kloaker, fjernet en Kobberrotte, over hv ilken der v a r læst hellige F o rm u la r e r til Besværgelse af Gnaverne! Gerne var det i Middelalderen Kirkens hellige Mænd eller Kvinder, der paatog sig Hvervet a t fordrive Rotterne. I det VII. A a rhund red e va r der i B raband en adelig Klosterfrøken ved Navn Gertrude, der fordrev Rotter og Mus ved Hjælp af Vievand. Siden blev denne Kraft overført til en Kilde, der vældede frem unde r hendes Grav. I det XII. Aa rhund rede var den hellige Valentin, en forhenværende Biskop, F ra n k rig s berømteste Rottefanger. Pa a Folkets Fo r b ø n jog h a n Rotterne i stor Mængde ud i Floderne. E nd nu den Dag i Dag bæ rer en Brink ved Seinen i Nærheden af Jumieg.es Navnet: »Le T rou des Rats« til Minde om, at det va r her, h a n jog dem i Seinen. Berøm t er den analoge Beretning om Rottefængeren fra Hameln, Huno ld Singulf, der i 1284 skal have befriet den hanove ran ske By for dens Rotter ved at lokke dem i F loden med sin Tryllefløjte. Det lyder ab su rd ; men den Omstændighed, at enkelte Rottefængere (f. Eks. i Lon ­ don) endnu i vore Dage h a r kunn e t lokke Rotterne frem fra deres Hu l­ ler ved særegen Støj eller Imitation af Rotternes Piben, synes at tale for, at disse »Legender« dog h a r en historisk Kærne. Notorisk er det i al Fald, at man foruden stedvis Anvendelse af Katte k u n satte sin Lid til Overtroen for at komme Rotten tillivs. Naar ikke hverken Votivbilleder, Vievand eller Besværgelser hjalp, tog m an sin Tilflugt til Biskoppen, der da lovformeligt lyste Rotterne i Band — eller m a n førte » Proces « mod dem! E n d n u i 1711 førte et dansk Sogn (Als i Nø rrejylland) Krig mod Rotterne ved at »udtage Stævning« mod dem og dømme dem til at fore­ trække. Rotterne forsvandt ogsaa. De gik i Havet og druknede, hedder det, og F iskerne fandt siden Masser af døde Rotter i deres Bundgarn. Historikeren Villads Christensen, der indestaa r for Dokumentets Æg thed, fork larer Sagen derhen, a t Processen havde d e t Held at finde Sted paa et T id spunkt, da Sognet va r »udspist«, saa Gnaverne ma a tte u d ­ v a n d r e ; unde r deres Forsøg paa at komme over F jo rden h a r saa Efter- aarsoversvømmelserne overrasket dem. Det kuriøse Aktstykke er da teret 12. August 1711. Forøvrigt v a r saadan Rettergang mod Rotter ikke noget sjældent. Endda saa sent som i 1806 forekommer en lignende »Proces« paa Lyø

13

ved Fyn! Naturligvis maa dog disse Eksempler betragtes som sene R e ­ miniscenser af »middelalderlig« Rotteforfølgelse. Rotteplagens udvikling Stillet overfor en saa underlegen Fjende, som Men- gennem Middelalderen nesket gennem hele Middelalderen maa siges at og den nyere Tid. Den have været for Rotten, kunde man tro, at denne brune Rotte erstatter gennem sin store Fo rme ring i Aarhund rede rne s den sorte. Løb maatte være bleven en uudholdelig Plage. Foruden i forskellige naturlige F jender, Ugler, Maarer, Lækatte o. s. v., som Mennesket først sent begyndte at fortrænge, h a r Rotten imidlertid haft en na tu rlig Regulator i Pesten. Denne Farso t er i første Række en y)Rottesygdom«. Rotten er overordentlig følsom for dens Smitte, og hvor en Pest raser, er Dødeligheden b land t Rotterne mange Gange større end hos Mennesket, saa stor, at man maa antage, at store Land strækn inger i Middelalderen er bleven fuldstændig rensede for Rotter efter en Pests Rasen. Kun i Perioderne mellem de enkelte Pestepidemier h a r Rotterne derfor ku nn e t tiltage i Antal og udbrede sig, saaledes, at den samlede Rottemængde kun langsomt h a r tiltaget i Middelalderens Løb. Jo længere disse pestfrie Perioder h a r været, desto stærkere h a r Rotternes For- merelse naturligvis paany kunn et gøre sig gældende. Um iddelba rt før den store Pest, den saakaldte » Sorte Død« — der udb rød i Kina i 1334 for langsomt at naa Lilleasiens Kystegne og derfra, ad Søvejen, at brede sig til Syd-Europa i 1347, Vest- og Mellem-Europa i 1348, No rd -Europa i 1349 og til Øst-Europa først i 1351 — skal det have vrimlet med Rotter i Europa. Som det fremgaar af flere Beretninger fra den Tid, troede man, at det var selve »Den Lede«, der i Skikkelse af »sorte Kæmpemus« saaede Død og Elendighed omk ring sig. »Ve den, der saa en saadan, h a n va r Døden vis«, hedder det. Man anede altsaa fuldt ud Sammenhængen, men forstod ikke at værge sig. Den sorte Død reducerede i fem Aar Europas Indbyggerantal fra 105 til 80 Millioner, og det er ikke usandsynligt, at den kostede over 100 Millioner Rotter Livet. Utvivlsomt h a r den i Middelalderens Slutning af Venetianerne genindførte Quaran tæne (40 Dages Isolering af Skibe), der i Forbindelse med den voksende Hygiejne gjorde Pestudbrudene sjældnere, ikke blot givet Mennesket men ogsaa Rotten bedre Livsvilkaar. Europas stigende Befolkningstæthed, den voksende Opdyrkning af Jorden, Op­ hobn ing a f Næringsstoffer og Industriaffald, Byernes Vækst, Skibs­ fartens Udvikling og mange and re Momenter h a r sikkert b ragt Rotte­ mængden til stadigt at tiltage i stigende Forhold, en Vækst som Men­ nesket kun i ringe Grad h a r formaaet at h æ m m e . ------- I Begyndelsen af det XVIII. Aarhund rede fik den da almindelige Rotteart, den saakaldte » sorte Rotte« (Mus ra ttu s Linné) im id lertid en uventet og frygtelig Modstander i sin Rival den » indiske « eller alrune Rotte« (Mus decumanu s Pallas), der efterhaanden h a r fortrængt og ud ­ ryddet sin Forgænger og i dens Sted udbredt sig over hele K loden!

14

Den begyndte sin Verdenserobring i 1727. Dreven ud af sine Hjemlande, Indien og Persien, af en ua lm indelig stæ rk Hungersnød og svære Jordskælv, svømmede den, det Aar, i uhy re Sværme over Volga- floden og udb red te sig derefter over hele Sydrusland. I 1750 havde den naaet Balkanlandene, Østrig-Ungarn og Schlesien. Lang t hurtigere udbredte den sig dog ad Søvejen. Med Skibe fra Odessa naaede den i 1731 Eng land , og allerede i 1735 No rdamerikas Kyst. F r a Eng land bred te den sig over No rmand ie t til F rank rig . I 1753 ho ld t den sit Indtog i Paris. Aar 1800 havde den udb red t sig over hele Ty sk ­ land. Fø rst 1809 trængte den ind i Svejts. Til D a nm a rk naaede den i 1790. I 1834 havde den ganske for­ trængt den sorte Rotte i København. I Jy lland udb red te den sig lang­ somt og na aede først Thy i 1847. I den nye Verden udb red te den sig paa tilsvarende Maade lang­ somt ind i det indre. Her ma a tte den følge T rop med Civilisatio­ nen! Medens den, som nævnt, allerede havde naae t enkelte Havnebyer i 1735, passerede den først Missouri i 1870, naaede i 1880 San Francisco, og havde først ud b red t sig over samtlige no rd ame rik an sk e F ris ta te r Aar 1 9 0 0 ! -------- Den brune Rotte, der saaledes h a r befriet Menneskeheden for sin sorte Rival og vel en T id selv er blevet hæmm e t i sin Udvikling unde r Kampen mod denne, h a r im id lertid hu rtig t udviklet sig til en langt far­ ligere Kulturfjende. Foruden, at den b rune Rotte nemlig r umm e r samme F a re for Menneskets Sundhed som sin Forgænger, er den m. H. t. den Ødelæggelse, den anretter, langt frygteligere end hin. Medens den sorte Rotte som Vegetarianer væsentligst kun gjorde Skade paa Korn o. 1., ang ribe r den altædende b rune Rotte tillige F je rk ræ og Husdyr. Dens overordentlige Graadighed og Evne til at gennemgnave endog Læder, Zink og Bly i Forbindelse med, at den er langt mere »Byrotte« end den sorte, sætter den i Stand til at tilføje Menneskeheden stor økonom isk Skade ikke blot paa Korn, men paa værdifulde Varelagre, Kabler og and re ko stbare Ledninger, sam t Bygninger. Dertil kommer, at dens Fo rme ring sevne er endnu langt større end den sorte Rottes. Kampen mod Rotte- Hvad h a r m an da i de sidste A a r h u n d red e rjg jo rt plagen i den^nyere og fQr bekæmpe dette stadigt om sig gribende Onde, ma a man ganske natu rlig t spørge? De »m idde l­ alderlige« Kampme toder h a r man naturligvis efterhaanden suppleret eller erstattet med bedre, og det allerede paa et ret tidligt T idspunkt. Som alt bemæ rke t h a r den fremadsk ridende Hygiejne, der bl. a. her i E u rop a h a r forskaanet den b run e Rotle for Pesten, i Forbindelse m ed hele Kulturens Vækst dog i første Række været i Rottens Favør og givet den baade bedre Beskyttelse, flere Skjulesteder og Adgang til rige­ ligere Føde. Fø rst i anden Række h a r det almindelige F rem s k rid t og- saa givet sig Udslag i en mere maalbevidst Forfølgelse af Sladedyret.

15

Allerede i det XVI. Aarhund rede begyndte m an a t konstruere sindrige Rottefælder med Falddøre, »Vipper« o. 1. I Stedet for de nu saa almindelige Fjeder-Klapfæller, anvend te m an dengang et indviklet Apparat, der lignede et Armbryst-Skydevaaben, idet F jederen var erstat­ tet a f en spænd t Bue. Ogsaa Kemiens Opdagelser m. H. t. F remstillingen af Giftstoffer begyndte m a n for to-tre Aa rhund reder siden at bringe i Anvendelse. Saavel »Rottekrudt« (Arsensyrling) som Strandløg h a r m a n i over 200 Aar anvend t til at b lande i Lokkemad. De » professionelle Rottejægere «, der, som beskrevet, allerede forekom­ m e r i Middelalderen, og hvem det alene paahvilede at føre Kampen mod Rotterne, ligetil P riv a tm an d selv tog Opgaven op, tog da ogsaa disse v irk sommere K ampm id le r i deres Tjeneste samtidigt med, a t de selv blev alm indeligere og mere fast knyttede til deres Haandtering. I det XVII. Aa rhund rede var de professionelle italienske Rottejægere for­ synede med F a n e r med paamalede Gengivelser af Rotter og Mus. Ved deres Side b a r de et Sværd, hvorfra døde Rotter hang ned, medens de i Ha anden b a r en lille Kasse med forgiftet Lokkemad. Kongelig ansatte Rottejægere forekommer ligefra Middelalderens Slutning. I 1741 omtales i England en kongelig Rottedræber (»Rat- killer«), der aarligt oppebar Lstr.: 100, en betydelig Gage for hine Tider. Fo r Danma rk s Vedkommende opbevares endnu i Rigsarkivet en Bestalling fra 1667, ifølge hvilken Kong Frederik 111 det Aar ansatte en Kammerjæger til at holde samtlige kongelige Stalde, Bryggerhuset, Tøj­ huset, Proviantgaarden, Klædekammeret, Bygningerne paa Holmen o. s. v. fri for Rotter. E fterh aand en gav den voksende Ku ltur sig ogsaa Udslag i Retning af voksende Oplysning om Rotteplagens Art og Væsen, saaledes at ogsaa Menigmand faldt fra sin Overtro med Hensyn til Rottens Uovervindelig­ hed ved menneskelige Vaaben. En engelsk Doktor, Thomas Lodge, behand lede saaledes allerede i 1603 Spørgsmaalet om Rottens Andel i Pestens Udbredelse i en hel videnskabelig Afhandling, hvori han ad statistisk Vej viser, hvorledes Dødeligheden under en Pestepidemi var langt større hos Rotten end hos Mennesket. Han kom til det Resultat, at Rotten gennemgaaende var 20 Gange saa modtagelig for Smitten. I 1768 udgav en engelsk kgl. ansat Rottejæger, Robert Sm ith en hel Vejledning i Rotteudryddelse: »The complete rat-catcher« med detail- lerede Oplysninger om alle de forskellige Midler, der stod til Raadighed, og hvorledes de skulde anvendes, for at »den fuldstændige Udryddelse« (The u tte r extirpation«) af disse »fordærvelige Skadedyr« (mischievous virm in«) kunde opnaaes. En hel L ite ra tu r paa alle mulige Sprog al lignende Vejledninger i Rotteudryddelse til Brug for P riv a tm an d h a r de sidste 150 Aar set fremkomme. — — Det XIX. Aarhundrede, der bragte Menneskeheden saa betydnings­ fulde F rem sk rid t paa det tekniske, social-økonomiske og sanitære Om-

16

raade, bragte ogsaa efterhaanden, om end ku n saare langsomt, Spørgs- m a a le t 0111 Rotteplagens Bekæmpelse ind paa nye og mere frugtbringende Veje. Navnlig v a r det Videnskaben, der i dette Aarhund rede begyndte a t kaste Lys over Rotteplagens Betydning, ikke blot for P riv a tm a n d men for hele Samfundet. Man begyndte sporadisk at aabne Øjnene for, at Rotteplagen , trods alle de mange virkningsfulde Midler, m a n e fte rh a a n ­ den havde b rag t i Anvendelse i Kampen mod Rotten, i det liele og store var i uafbrudt stærk Tiltagende. Navnlig Zoologerne beskæftigede sig med dette Spørgsmaal. De paaviste, hvorledes den nye Rotteart, der havde oversvømmet Europa var saa langt graadigere end sin Forgænger, a t den satte sine Tænder i alt, baade animalske, vegetabilske og m in e ­ ralske Stoffer. Sam tid igt med, at den gjorde ubodelig Skade ved a t a n ­ gribe de nyttigste Husdyr og de kosteligste Varelagre, kunde den, om galt skulde være, ogsaa opretholde Livet alene ved Latringødning. Andre Zoologer h a r paavist, hvorledes den b run e Rottes Formeringsevne ikke b lo t er større end den sortes, men ogsaa i Tiltagende, saaledes, at medens den omk ring Aar 1800 højst satte 6 Unger i Verden i hv e rt Kuld, satte den omk ring 1835 indtil 15 Unger i Verden i et enkelt Kuld og i 1890 endog indtil 21 Unger i et Kuld. Man begyndte ogsaa indenfor snævrere videnskabelige Kredse at klargøre sig, at det v a r umaadelige Summer , som aarlig t lagdes øde rund t om i Kulturlandene gennem den tiltagende Rotteplage. Samtidigt begyndte and re fremragende Viden- sk a b smæ n d at fastslaa, at den b rune Rotte ogsaa paa mangfoldige Om- ra ade r r ummed e direkte Fare for Menneskets Sundhed. Man begyndte a t øjne Rottens overordentlige Betydning som Smittebærer og Forplanter a f de epidemiske Sygdomme. At Pestens Udbredelse hovedsagelig skyldes Tilstedeværelse af Rot­ ter i stor Mængde, er en Kendsgerning, man, som sagt, i Aartu sinder havde anet. I den sidste Halvdel af det XIX. Aarhund rede fremkom en Række V idenskabsmænd med de afgørende Beviser herfor. Forskellige videnskabelige Forsøg i Indien unde r de der opdukkende Pestep idem ier bragte klare Beviser for, at Rotten var den egentlige Bærer a f Pestens Smittekim, idet in tet andet Væsen viste en saadan Modtagelighed for Sm ittek imen som Rotten. Man paaviste, at det v a r den for Mennesket og Rotten fælles Loppeart (pulex irritans), der ved at forlade de pest­ døde Rotter og gaa over paa Mennesket indpodede Smitten. Derfor viste den egentlige Pest, den saakaldte Bubonpest (»Byldepest«), sig i sit tid ­ ligste Stadie som et Loppestik, der efterhaanden (hvis ikke P atien ten døde forinden) svulmede op til en større Byld. Selve Pestens Ophav, Smittekimen, identificerede og bestemte man endelig i Aaret 1894 i Hongkong, hvor Direktøren for det derværende Pasteur-Institut, F ran skm and en Dr. Jersin, og J apan e ren Prof., Dr. S. Kitasato samtidigt opdagede Pestbacillen. Man var nu kommen til fuldkommen Klarhed over Pestens Aarsag og Udbredelsesmaade, a t den skyldtes en Bakterie, der under særlige Forho ld i Pestens faste Arne

17

steder paaførtes Rotten, og som denne gennem sine Vandringer førte til andre Rotter og til Mennesket gennem sine Lopper. Man havde samtidig Fo rklaring paa den Omstændighed, at Varer fra pestbefængte Egne i Almindelighed ikke bragte Smitte, og at pestsyge Pa tien ter ikke altid overførte Smitten til dem, der plejede dem. Man manglede ku n et Bevis for, at den europæiske Rotte ogsaa var Pestbærer. Beviset fik m a n paa uomstødelig men sørgelig Maade i Wien i Aaret 1898. Pa a Professor Nothnagels K lin ik, hvor man i dette Øjemed havde indpodet nogle fangne Rotter med Pestbaciller, hænd te det n em ­ lig, at en Laboratorieassistent tab te Buret med Rotterne. Under Falde t aabnedes Døren til Buret. Assistenten skyndte sig at lukke den, men blev herved b id t af en af Rotterne, hvorefter han blev syg og døde a f Pest. Han hed Barisch. Dr. Fr. H. Müller ved Wiens almindelige Syge­ hus, som v a r bleven tilkaldt, blev ligeledes sm ittet og døde. Ogsaa to Sygeplejersker, Johanne Hochegger og Albertine Pecha, der havde vaaget hos Lægen og Assisten blev smittede og døde. De fire Menneskers Død indenfor et T id srum af kun 12 Dage havde afgivet det ønskede Bevis. At Rotten paa alle Om ra ade r er en truende Fare for Samfundet i sin Helhed, et Onde, der maa bekæmpes med Kraft og Indsigt og med alle de Vaaben, Civilisationen stiller til Raadiglied, derfor havde man saaledes fuldgyldige Beviser. Men man havde ogsaa Beviser for, a t de forliaandenværende Midler ikke alene formaaede at hidføre Maalet. Det havde deres resultatløse Prak tisering gennem mer end to Aarhund reder bevist. Hvorledes da bekæmpe Ondet, hvorledes da løse det truende Sam­ fundsproblem i Praksis, var det Spørgsmaal, der før eller senere maatte stille sig, men som ingen endnu havde fremsat. Det va r i København i Aaret 1898 at dette betydningsfulde Sam­ fundsproblem først skulde blive bragt paa Bane, idet Ingeniør Fimil Zuschlag, inspireret af den triste Begivenhed i Wien, rejste den nye Samfundsopgave: Rotternes organiserede Bekæmpelse.

Den organiserede Rottebekæmpelses Udvikling (1898-1921). i. 1 8 9 8 —1901 : Rottesagen rejses i København, hvor en systematisk Udryddelse iværksættes. Et Lovforslag fremsættes 1901. M e n n e s k e t s Kamp mod Rotteplagen ind traad te i en n y Æ ra — ud ­ taler den engelske Naturalist og Zoolog W. R. Boel ter i sin Bog: »The Rat Problem« (London 1909) — da Ingeniør Em il Zuschlag i Aar 1898 rejste den Bevægelse, der efterhaanden er resu lteret i, at der i de vigtigste Stater Verden over er organiseret en systematisk Bekæmpelse af Rotteplagen paa Basis af særlige Love. Ved et Agitations-Foredrag, der afholdtes den 25. Rottefarens Betydning. yjo v e m ]:)er [ Hctandværkerforeningens store Sal for de københavn ske Grundejere, startedes Bevægelsen. Ved Foredraget, der vakte stæ rk Sensation, belyste Ingeniør Zuschlag en organiseret Bekæm­ pelses almene og omfattende Betydning ved a t paavise den enorme Skade, Rotterne tilføjede Samfundet baade økonomisk og hygiejnisk. Gennem Aa rhund red e r havde Rotteplagen været i Tiltagen. Den b run e Vandringsrotte, der i henved 2 Aarhund red e r havde hærget Europa, v a r endnu frygteligere end dens Forgænger. Dens Fo rm e ring s­ evne v a r enorm og tilmed i beviseligt Tiltagende. Dens Graadighed stod i Forho ld til dens Evne til at trænge gennem alt — Glas, Jern, Staal og h a a rd s tøb t Cement undtagen. Dens Ødelæggelser r am te saa godt som alle materielle Kulturværdier og beløb sig, selv for smaa Lande, til mange Millioner aarlig. Dens Fa re som Sm ittebæ rer var endnu frygteligere, thi det var ikke blot Pesten, men Trikinosen og Dyreepidemier som Mund- og Klovesyge, Snive og mange and re Syg­ domme, der paaviseligt væsentligst forplantedes ved Rotterne. Rotteplagen var derfor et truende Samfundsonde, der maatte be­ kæmpes ud fra dette Synspunkt hvis m a n vilde forhindre, at Ondet blev utaaleligt!

19

Enkeltmands haabløse Kamp. Enkeltmand havde allerede i Aa rhund rede r ført Krig mod Rotterne. Saa i een Lokalitet, saa i en anden havde E n k e ltm a n d endda for me r end et Aarhund rede siden kunnet opnaa „totale1 Udryddelser. Rotterne var dog stadig kommen igen. Deres Formeringsevne havde vist sig stærkere end den anrettede spredte Decimering, saa stærk at hele den samlede Rottemængde bevi­ seligt havde væ ret i Stigning ogsaa i det sidst forløbne Aarhund rede i et Forhold, der svarede til Kulturens Fremvækst. System contra Foredragsholderen paaviste Aarsagerne til dette Planløshed. Fænomen. Aarsagen maatte ikke søges i en for­ modet Ufuldkommenhed ved de forliaandenværende Midler (Fæ lder og Giftpræparater m. m.). Ved disses Hjælp kunde gode Resultater jo aaben- b a r t naaes. Aarsagen ma a tte tværtimod søges i, at man til Stadighed kun havde haft denne fejlagtigt formodede Ufuldkommenhed for Øje: Spørgs- maalet „Rotternes Udryddelse“ havde til Dato været reduceret til et rent privat Anliggende og et Spørgsmaal alene om Fremskaffelsen af Fæ lder eller Giftpræparater af en tilstrækkelig stor Sindrighed, Tillokkelse og Dræbeevne. Saa skulde Rotterne nok bukke under. Men m an havde ud fra dette ensidige Syn spunkt ganske overset den yderst vigtige Omstæn­ dighed, a t Rotten er et Vandredyr a f relativt højt udviklet Intelligens, over­ for hv ilket man ikke kunde indsk rænke sig til de Metoder, der bragtes i Anvendelse overfor Væggetøj og deslige. Selv om Enke ltmand s Bestræ­ belser kronedes med det mest fuldkomne Held, vilde de være omsonst, saalænge der fandtes Steder, hvor Rotterne lodes i Ro og saaledes sattes i Stand til — i Kraft af deres umaadelige Formeringsdygtighed og naturlige Udbredelses- og Vandretrang — at tilbageerobre det tabte Terrain. Den virkelige Aarsag til, at Enke ltmand s Bestræbelser havde vist sig værdiløse for Samfundet i sin Helhed, var altsaa a abenba r: Mang­ lende System i og Organisation a f Bekæmpelsen. Ikke E nk e ltm and men Sam­ fundet i sin Helhed paahvilede det at føre Kampen mod Rotterne, og som ved ethvert andet Samfundsonde af lignende Art maatte man gaa systemasisk tilværks. In te t Sted maatte Rotterne kunne finde F red til at yngle, men for Opnaaelsen h e ra f maatte en ved Lov organiseret til Sta­ dighed iværksat almindelig Forfølgelse a f Skadedyrene finde Sted Landet over! Fo r Opnaaelsen af denne Opgave maatte man imidlertid demon ­ strere et Forsøg. Det foresloges de københavnske Grundejere at tage Præmieringssystemet. Q p g a v e n Qp 0 g iværksætte en systematisk Udryd­ delse. Som tjenlig for saadan t Øjemed foreslog Foredragsholderen Præ­ mieringssystemet: At der med Kommunens Tilladelse oprettedes Stationer, hvor dræbte Rotter kunde indleveres mod Udbetalingen af en Præmie. Omkostningerne kunde fordeles mellem Grundejerne, der jo i første Række va r ansvarlige og interesserede. Ved denne Fremgangsmaade opnaaedes, *) at Bekæmpelsen virkede uden Afbrydelse, 2) at et Maximum af Rottejægere vaktes til at foretage

20 en ihæ rd ig Forfølgelse overalt, 3) at Udryddelsen gennemførtes for et M in im um af Udgifter — derved bl. a. at komme rc ie lt interesserede Spe­ ku la n te r ikke gennem en Monopolisering af unød igt dyre Ro ttem id ler ku nd e udby tte Grundejerne, 4) at ingen Penge udgaves uden et synligt Æqv iva len t af ud ryddede Rotter, 5) at en statistisk, ved klare Tal belyst Oversigt over det naaede Resultat samtidigt etableredes, c') at de u d ­ ryddede Rotter — derved a t de indsamledes — lod sig uskadeliggøre paa betryggende Maade for den offentlige Sundhed (ved Nedgravning eller Fo rb rænd ing). „Komiteen til Fremme Fo redraget gav Anledning til en a lm indelig Dis- af Rotternes rationnelle kussion om Sagen, og endnu samme Aften nedsattes Udryddelse“ stiftes. paa Initiativ af Grosserer Joh. A . Neiendam en Komité med Foredragsholderen som Fo rmand , ligesom der ved en a l­ m indelig Indsamling tilvejebragtes en »Krigskasse«. Det var et stort Arbejde, Komiteen havde paataget sig. Ikke blot med Hensyn til selve Opgaven. Rørst og fremmest gjaldt det om a t be­ kæmpe mange Menneskers kortsynede Lyst til at finde Sagen morsom, endog latterlig. Regeringen anmodes Den J a n u a r 1899 indsendte Komiteen bistaaet om at fremsætte et af forskellige Stats- og Kommune-Rep ræsen tan ter Lovforslag. et Andragende til Lovgivningsmagten s am t en Hen­ vendelse til Københavns Magistrat i det dobbelte Fo rm a a l at paavirke Regeringen til at udarbejde et Lovforslag og Kommunen til at foranstalte en Udryddelse efter Komiteens P lan eller støtte Komiteen i selv at ivæ rk ­ sætte en Præmiering. Hverken Magistraten eller Regeringen viste im id ­ lertid Sagen den fornødne Interesse. I Ministerialkontorerne fandt man ingen Ramme for Udgifternes Opstilling. Forgæves henvistes Sagen til Kultusministeriet (da der jo var noget der hed »Kirkerotter«) til Marineministeriet (da der ogsaa fandtes »Vand­ rotter«) og til Krigsministeriet (da det jo drejede sig om en »Krig« mod Rotterne) o. s. v. indtil den, i. H. t. Bestemmelsen om Sager der ikke kan bringes ind under noget Ministeriums Ramme, henvistes til Kon- seilspræsidenten. Denne Ministers Tvivl om Sagens prak tiske Løs- Komiteen iværksætter . , , rT , Prøve-Præmiering. nm § b r a Ste Komiteen et øjeblikkeligt Nederlag, 100,000 Rotter indfanges hvorfor Komiteen besluttede at løse Opgaven paa i ca. 18 Uger. egen Haand. Ved Komiteens Henvendelse til for­ skellige Myndigheder og Institutioner s am t til By­ ens Borgere tilvejebragtes det fornødne Fond. Københavns og F red e rik s­ berg Kommunalbestyrelser stillede hver et Beløb af 1000 Kroner til Raa- dighed for Komiteen. Under Magistratens Billigelse stillede de køben­ havnske Brandstationer sig velvilligt til Disposition som Indsam lings­ stationer, ligesom Magistraten tillod Nedgravning i Kommunen s ydre Distrikter af indsamlede Rottekadavere. Komiteen kunde da demonstrere sin Plan.

21 Den 3. August 1899 aabnedes Indsamlingsstationerne, 5 i Køben­ havn og 3 paa Frederiksberg. I ca. 18 Uger indleveredes 103.718 Rotter. De samlede Omkostn inger (incl. P ræm ien 10 Øre pr. Rotte) beløb sig til 13,256 Kroner eller 13 Øre pr. Rotte. Da en Rotte i ko rt Tid gennem­ snitligt vil ødelægge for langt mere end dette ringe Reløb, var det ikke blot godtgjort, at P ræm ieringen va r realisabel, men at P ræmieringen — selv om den skulde vise sig utilstrækkelig til at hidføre en hurtig F o r ­ mindskelse af Rotteplagen — unde r alle Omstænd igheder var et Fo re ­ tagende a f nationaløkonomisk Værdi. I P rovinsen optog man Eksemplet. Den 6. November 1899 p a a ­ begyndte en lokal Komite i Maribo en lignende P ræm ie ring sfo ran ­ staltning, der ikke blot gav store Rottetal, men hu rtig t resulterede i en følelig Nedgang i Rottemængden. De gode Resultater vakte almindelig Interesse Lan- Det første Agitations- o v e r Qg g a v Komiteen Mod til fornyede An- skrift for lovordnet Ud- , . ^ ^ , , . r r i n- r ryddeise af Rotter strængelser. Paa ro ra n le d n in g at forskellige al udgives. Rigsdagens Medlemmer udgav Komiteens Fo rm a n d (Ingeniør Em il Zusclilag) en B og : » Rotterne samt deres Forhold til det moderne Sam fundsliv «. Bogen, der udkom i Gylden­ dals Boghandel i Jun i 1900, gjorde kortelig Rede for Rotternes Frem- trængen og Udbredelse over Jorden, behand lede derpaa gennem flere Kapitler Sagen i Almindelighed, paaviste de mange Omraader, indenfor hvilke Dyrene gjorde Skade og gav sluttelig en detailleret F remstilling af Resultaterne af det af Komiteen foranstaltede Udryddelsesforsøg i København og Frederiksberg Kommuner i E fteraaret 1899 samt for­ mulerede et Udkast til en Lov paa Basis a f Præmieringen. Et første Lovforslag Bogen havde desuden den særlige Mission at un d e r­ fremsættes men strander støtte en fornyet Henvendelse fra Komiteen om paa politiske Omvælt- F remsættelsen af et Regeringslovforslag. Og det ninger i 1901. syntes ogsaa, som om Bogens vigtige Indlæg i Sa­ gen skulde give Komiteen bedre Held. Pa a Andragendeudvalgets een- stemmige Indstilling overdrog Folketinget under Rigsdagssamlingen 1899— 1900 Indenrigsm inister L. Bramsen at fremsætte et Regeringslovforslag. Paa Fo ran ledn ing af Indenrigsministeren, der omfattede Sagen med storVel- villie, opkøbtes Bogen af Ministeriet, der udsendte den til samtlige Kommune r i Landet ledsaget af et Cirkulære af 18. Juli 1900 med Fore­ spørgsel til Amtsraadene, om hvorvidt man ønskede en Lov, som den ved Bogen formulerede, saaledes at Halvdelen af Kommunernes Udgift efter disses Aarsopgørelse refunderedes af Staten. Samtlige Amtsraad, paa nær tre uinteresserede, svarede bekræftende, hvorefter Ministeren den 2. F e b ru a r 1901 fremsatte et Lovforslag. Til Trods for dettes velvillige Modtagelse ved første Behandling den 9. F e b r u a r 1901 samt i Udvalget og dets yderligere Understøttelse gennem Andragender fra Fællesforeningen a f jydske Grundejere, Foreningen a f jydske Landboforenin­ ger., Fyens Stifts patriotiske Selskab og samtlige Købstadkommuner naaede