Kammermusikforeningen_1868-1918

23 —

—

Endelig de fremmede Berømtheder, der bragte Fest med sig til vore Aftener, W ilma N eruda , F ranz B en d el , E dvard G rieg , J ohan S v en d sen , C h r . S ind in g , T or A u l in , M ax P auer og E rnst B aré , J ulius R ön tg en og B ram E ld ering , L eonard B orw ick , L aura R a ppo ld i , I say M itnitzsky . Blandt de henfarne skal her særlig dvæles ved F r . H ilmer

(1845— 1901). Han var en selfmade Mand, der uden Støtte udefra ved egne Kræf­ ter havde arbejdet sig op fra den beskedne Livsstilling som Klarinetist i Livgardens Musikkorps til at sidde blandt de allerførste i Violinrækken af det kgl. Kapel. Hans Bort­ gang var et stort Tab for sær­ ligt vor Kreds, thi K.M.F. stod altid Hilmers Hjerte saare nær. Atter og atter søgte han herned, idet han just som Kvartetspiller fandt

sine største kunstneriske Opgaver. Hvor ofte har han ikke som den udmærkede Kunstner, han var, glædet os med sin Kunst, saa straalende livfuld og saa varmblodig, aldrig trættet i Fordringerne til sig selv, altid h igende.fremad og opad. I de 25 Aar, han virkede hernede (1872— 1897), blev han i stigende Grad Foreningen uundværlig, i denne Periode dens faste „Primarius“. Sidste Gang, han spillede hos os, var i April 1897 til Mindekoncerten for Brahms, Violin-Sonaten