Kammermusikforeningen_1868-1918

18 —

—

Aften bragte Prof. Paulli altid de Medvirkende en vel turneret Tak for deres Arbejde i den forløbne Saison.

Alle Livsforhold er jo i Løbet af de 50 Aar, Foreningen har bestaaet, blevet meget forandrede. Livet pulserer nu saa meget stærkere, og i alle Forhold kræves et mere koncentreret Arbejde. Det er derfor forstaaeligt, at forholdsvis Faa nu har Tid og Sans for den rolige Nydelse og Fordybelse, som Dyrkelsen af Kammermusik fordrer. Jeg vil ikke dermed paastaa, at Interessen for Musik er bleven mindre. At der i en By med over en halv Million Indvaanere findes et større Musikpublikum end den Gang, da Byen ikke var halv saa stor, er selvfølgeligt. Men om de Mange, der nu strømmer til Byens forskellige Kammermusikforeninger, ogsaa har den stille, altforglemmende Glæde ved Musiknydelsen, som man havde den Gang, det er dog maaske et Spørgsmaal. Hvad der imidlertid er sikkert, det er, at Tilhørernes Kendskab til Musiklitteraturen er blevet langt større, og at deres Kritik er blevet mere udviklet, og heri har vistnok KiM.F. haft en væsentlig Andel. Ogsaa Musikerne er bievne dygtigere end den Gang, hvilket bl. a. skyldes de langt større Fordringer, der nu til Dags stilles til en udøvende Musiker. Men spiller vi nu smukkere? Føler vi ligesaa inderligt? Elsker vi vor Gerning med den samme Kærlighed og ganske uden Hen­ syn til, hvad vi derved kan vinde af personlig Fordel? Ja, d e t Spørgsmaal drister je g mig ikke til at besvare.