Kammermusikforeningen_1868-1918

16 —

—

En anden Aften sad vi i Kapellets spartanske Opholds­ sted i det gamle kgl. Theater, da den udmærkede, men meget selvbevidste Klarinetist M ozart - P etersen synlig oprørt traadte ind. Paa Spørgsmaalet, hvad der var i Vejen, svarede han: „Aa! det er latterligt! Jeg var i Gaar Aftes ovre i „Ny Kam­ mermusikforening“, og vil De tænke dem, saa sidder, min Sandten, Mathiasen (Kapellets daværende yngste Klarinetist - en Elev af Mozart-Petersen) og blæser Klarinetstemmen i Beethovens Septet. Det er jo ganske meningsløst! Naar Mathiasen blæser Beethoven — hvad i al Verden skal je g saa blæse?“ Uden at lade sig anfægte af d’Hrr. Blæseres Frafald fort­ satte K.M.F. imidlertid sin Virksomhed, og Forholdene kom j0 _ som sagt — ogsaa efter en Tidlang igen i den gamle Gænge. Men alligevel var der flere af de Ældre, der efter- haanden trak sig tilbage, og Følgen var, at Arbejdet væsentlig kom til at hvile paa os Unge. Selvfølgelig var vi den Gang ikke saa rutinerede, og det var derfor nødvendigt at holde mange Prøver. Men hertil var Neruda altid rede, og af stor Betydning for K.M.F. (og for os) var det, at den fortræffe­ lige Bratschist W ilh . H olm og den utrættelige Kapelmester P aulli villigt tog deres Del af Arbejdet. Mangen Gang, naar der f. Eks. fra Udlandet var ankommet et nyt Stykke, som Neruda vilde have frem, gik vi lige fra en stor Opera i Theatret hjem til N. og prøvede til langt ud paa Natten. Med Holm og Paulli som henholdsvis 1ste og 2den Bratsch bragte vi f. Eks. begge Brahms ’ Sextetter til første Opførelse for danske Tilhørere. Tænk, hvad det vilde sige for os Unge første Gang at lytte til de herlige musikalske Ideer i disse