JørgenBjelkes_1890

IVER PRIP DRILLES. I? bestille Feridschab1), og at hand vilde tage sin Linklæder i een Wadseck hoess sig paa Hesten og ride Nat og Dag. Hans Excellence sagde at hafue tenckjt] at begiere hans Seldschab og tachede saa megit mehre, for at hand giorde self Tilbud. Paa Rejsen søgte hand Leylighed at fordrifue hans Excell. Tiden; iblandt andit faldt for i Guldbrandsdalen, at Ober Berghofmand welbyrdig IffuerPrip2) kom til, som var een lystig Humeur og hafde it stort Skieg. Captein Bielcke raade ham til at lade rage Skieggit af, effterdi hans Exell. sad og lod sig halbere. Elfter lang Und- schylding lod hand sig ofuertale og saaeg sig siden i Speill med Forundring og Indbilding at schulle blifue Oberste Fox3) liig, om hand lick it Plaster for det eene Øye, som Balberen strax satte. Bielcke gick forud til hans Tienner og gaf ham een Rixdlr. for at suare sin Herre, naar hand raabte: huor er Ifuer Prip, at viste icke. Dernest paa Veyen, som de reed, sagde Iffuer ’ ) o: Føringskab, Befordring, Kjørsel. 2) Iver Prip, Berghauptmand i Østerdalen, døde kort efter som den sidste Mand af den adelige Slægt Prip. 3) Oberstlieutenant Fuchs. Samlinger til d. norske Folks Sprog og Hist. II, 538 . Jørgen Bjelke- 2