JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

89 til P rag. Den 8de var Helligdag (Marias Geburdsdag), og jeg besaa da denne Dag, hvad der gaves Lejlighed til, Johannes Nepomuks Begravelse og sligt. Gerne havde m an set, jeg var blevet der, da der var 5 å 6 P lad ser ledige for Guld- og Selv­ arbejdere, og isæ r en for mig, hvor jeg efter deres Sigende vilde have fo rtjen t m ere end her; en Guldarbejder kom ju st tilrej­ sende og gik strak s i Arbejde. F ra P rag til W ien var det gan ­ ske m in Bestemmelse at rejse til Fods, m en da jeg ikke gerne rejste alene, og det i de Dage bestand ig regnede, tog jeg den 9de atter m ed en L and ku sk til W ien. Isæ r i de første Dage efter m in Afrejse fra Toplitz følte jeg mig saa overordenlig styrket, at jeg næppe vidste at finde m ig der i [næppe kunde kende m ig selv]. Min Doktor havde saa streng t paalag t mig overalt at tage ordenlige Senge for ikke om Natten at forkøle mig; men da jeg ofte ingen Tillid havde til Sengene, vilde jeg dog probere, hvo rdan det var at sove paa Straa. De første to Næ tter gik det godt, m en den tred je kom vi i en elendig Kro, hvor dels Maden var ussel, og da der den hele Nat kom friske Gæster, stod Døren til Gaden hele Natten aahen. Jeg fik da, dels af Forkølelse, og dels af Dunst af de m ange Mennesker og det mugne Halm , saa ondt, at jeg m aatte gaa ud o. s. v. og spaserede paa Gaden, til det blev Dag. De første tre Dage efter var jeg upasselig og spiste næ sten slet intet og var saa ked af at køre, at jeg gerne gik den halve Vej. Den sidste Dag var jeg løbet saa lang t forud, at jeg m aa tte vente et P a r T im er paa m in Ivusk ved W ien, og m in Upasselighed var nu ikke videre, end at jeg efter at være komm en til Rolighed spiste en hel stegt Høne og d rak saa megen Vin, at Sengen var mig mest tjenlig1), og dette var altsaa S lutningen af denne Rejse. — Den anden Dag gik jeg strak s til Edler og modtog et Bevis fra ham til Politiet, at jeg havde Arbejde hos ham , men h a r dog m aatte t spasere 5 Dage, da h an før end næste Uge ikke havde P lads for mig og nu ikke m ere havde saa travlt. Da jeg naturligvis m aatte formode, at h an vilde afskedige en anden, var det næ r x) Endnu mange Aar derefter kunde kan spøgende nævne »en lille Pisk« som Middel imod Forkølelse, men han erindres aldrig at have brugt det selv, og i hvert Tilfælde vilde han vogte sig vel for Per Degns Slutning, da jeg gemenlig har en bedærvet M a v e..............