JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

81 D ig, h v ilk e t jeg d og a ld rig h ar tæ n k t p a a 1). D o g k an jeg ik k e fo rtæ n k e D ig i, at Du i F ø lg e m it B rev k u n d e væ re b ek ym ret for m ig; je g h a r i d et sid ste h a lv e Aar sn arere sat til end lagt n og et op, s k ø n t jeg h a r a ld e les in g e n b ek o ste n d e F o rn ø jelser gjort m ig selv , m e n d o g k a n D u fo rla d e D ig paa, at jeg aldrig har b lo ttet m ig sa a le d e s, at jeg ik k e sk u ld e k u n n e gøre m ig en saad an R e jse (som til W ie n ) ; th i n aa r d ette sk u ld e væ re T il­ fæ ldet, b e h ø v e d e jeg ik k u n s en ten at fo rla d e A k ad em iet eller taget a n d et A rb ejd e. D o g h a r m a n u n d er a lle Om stæ nd igh ed er gjort m ig U r et2), og d erfo r er jeg n u lig e sa a b estem t i ik k e at blive, sk ø n t m a n ved fo r d e la g tig e T ilb u d h ar gjort sig Um a ge derfor. A k a d em ie t h a r jeg fo r en T id sid en forlad t, ford i m an der atter g a v m ig en sa a slet P la d s, at jeg in tet k u n d e b estille. . . . . I W ie n v il jeg n æ p p e fin d e H am b u rg er T id en d er og altsaa læ se n o g et fra D a nm a r k ; th i selv h er i B erlin er T id en d er finder m an a ld rig u d e n sa tir isk e E fter retn in g er d erfra, som f. E. læ ste jeg i V in ter, at d en b e r øm te A r ch itek t S ch lis var b lev en k o n g e ­ lig p r iv ilig er et A b tr ittm a c h e r i K jøb en h a vn . L ig eled es S ch effers A ffærer m ed Ø rsted i en la tte r lig T on e, sam t at h an i N o rge v ild e u d g iv e et S k am s k r ift m o d Ø .3) J eg v il n u slu tte for i D a g m ed sæ rlig e H ilse n e r til a lle næ rvæ ren d e og fravæ^ rend e V en n er. D et g læ d er m ig m eg et, at F a ste r er sa a rask, at h u n en d n u k a n g ø r e sa a d a n n e R ejser [til K jø b e n h a v n m ed h a n s S ø ster L is e ] . L ise rejser sa a gern e, at jeg h aab er, h u n en ­ gan g b esø g er m ig . M in e in d e rlig kæ re F a lste rb o e re m a a vist tro, at je g g a n sk e h a r g lem t d em ; m en sjæ ld en h ar jeg noget at sk riv e til e n k e lte P e r so n e r om , og i d et h e le h ar jeg intet h a ft at sk r iv e 0111 o g h a a b er da, at m in e F o ræ ld re og and re ik k e tv iv le r om , at d e d a g lig svæ ver m ig i T an k er for. L ev a lle ly k k e lig , d et øn sk er D eres ste d se elsk en d e Jø rg en D a lh off.« *) Han har vel altsaa ment, at disse Penge havde Knud tilgode for mangen Tjeneste, han havde ydet ham. 2) Ved ikke at lønne ham efter hans Arbejdes virkelige Værdi. 3) De berlinske Blade er næppe bleven forbedrede i de følgende 90 Aar. Man kan træffe idel Taabeligheder fra Danmark. Dalhoff. 6