JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

77 d ertil, m e n d a je g n u h a v d e saa god T id og L ejligh ed dertil, og m in e T a n k e r ste d se er h o s D em , o da tilg iv m ig, god e W il- h e lm in e , at jeg g jo rd e d ette Sk rid t, da jeg ald eles tør forsik re D em om m in B rod ers T a v sh e d , og h a n i F ø lg e h an s F o rtro lig ­ h ed og K æ rligh ed til m ig o g sa a for D eres S k y ld vil gøre det. J e g fry g te d e isæ r for at m a a tte v en te alt for læ n g e efter n o g en E fte r r e tn in g fra D em , h v o refter jeg saa sk ræ k k elig læ n ­ ges, h v o r fo r jeg n u b ed er D em , saa sn art m in B rod er sk river m ig til i W ie n , D e d a læ g ger et P ar Ord i h a n s B rev m ed . O gsaa h a a b e r jeg , at der til d en T id vil g ives L ejligh ed , at D e k an la d e h am v id e , p a a h v a d M aad e d et b ed st la d e r sig gøre, at h a n fo r E fte r tid e n k a n b rin g e D em m in e B reve, da jeg o ftere sk a l sk r iv e D em til. Væ r ste d se g la d og la d a ld rig B ek ym r in g er for m ig b e ­ d rø ve D em , th i væ r fo rsik re t, at a f alt, h v a d der k an m ø d e m ig, kan in te t sk ræ k k e m ig , k u n s T a n k e n at tab e H a a b et om m in W ilh e lm in e s K æ rligh ed , og selv i d ette H e n se en d e b eroliger jeg m ig, s to le n d e p a a D eres fa ste K arak ter og D eres T illid til m ig, som jeg h a a b er. J eg fo rla d er a tter h er flere V enn er, h v is F o rtro lig h ed var m ig m eg e t om at gøre, og som jeg ik k e u d en R ø relse vil tage A fsk ed m ed , og d o g er je g sa a glad , at jeg sk a l rejse, da jeg dog ste d se ser m it M aal næ rm ere, n em lig d en D ag, da jeg selv m u n d lig sk a l sig e til D em : W ilh e lm in e , k an D e nu elsk e m ig? og ste d se sa v n e r je g m it kæ re D a n n em a r k , om jeg end h ar det ald rig sa a god t. Om to Aar ved d en n e T id ven ter jeg at væ re i K jø b e n h a v n . A ld rig k a n det fa ld e m ig ind at sørge fo r m it U d k om m e , n a a r je g k om m e r h jem ; th i er d et Guds V ilje, at det sk a l g a a m ig vel, d a er je g tilfred s m ed m in e U d sigter; th i Ar­ b ejd e h a a b e r je g ste d se at h a v e, da jeg d og i flere H en seen d er h ar F o rtrin fo r d e fleste, og K o n d itio n 1) tager jeg ald rig m ere i K jø b e n h a v n . L ev n u ste d se vel, d et øn sk er a f H jertet D eres in d erlig elsk en d e J. B. D a lh off.«

*) Som Svend. — Faa var inde i de Fag, han kunde.