JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

75 e n h v er L ejlig h e d , h v o r v e d H a a b et om D eres K æ rligh ed b liv e r sik rere, sig er jeg o g sa a d esto sik rere: o, W ilh e lm in e , h v o r v il D e g ø re m ig ly k k e lig ! A t D e h a r b etr o e t D eres F o ræ ld re m it B rev, er m ig sæ rd e les kæ rt, d a jeg h a a b er, d isse a ld rig sk al fo rtry d e d eres V e lv ilje im o d m ig , og d et ste d se sk a l væ re m it Ø n sk e at v in d e o g sa a d eres A g te lse og K æ rligh ed , og ik k e m a a tte jeg vid e, h v a d F o r tr o lig h e d til F o ræ ld re h a r fo r en Væ rd, h v is jeg v ild e fo r tæ n k e D em e n h v e r F o r tr o lig h e d til D eres F o ræ ld re, ja h v o r g e rn e ø n s k e d e jeg at m e d d e le m in g am le F a d er en h v e r a f m in e F ø le lse r , m e n s om je g u d e n D eres V ilje ik k e k a n . D o g er jeg o v e r b e v ist om , at h a n og en h v er, der elsk er m ig , vil y d e D em s am m e K æ rligh ed , og m it in d e r lig e Ø n sk e v a r det, id e tm in d s te at k u n n e a a b en b a r e m in B rod er det, da jeg, n a a r jeg k om m e r til W ie n eller P a ris, sa a v a n sk e lig k an v e n te B rev fra D em , d a je g d erim od ste d se k u n d e læ g g e et B rev in d e n i h a n s til D em og D e lig e le d e s til m ig , og d a jeg ik k e gern e sk riv er d et s am m e to G ange, til D em o g h am , er jeg o fte b e k ym r e t, at m in e B rev e k om m e r o v e ra lt til u v e d k o m ­ m en d e, og ju st D e v eed in tet d eraf. At jeg a ld e les k a n fo r la d e m ig p a a m in B rod ers T a v sh e d , er jeg sik k e r om , og n a a r D e sid en selv ta led e m e d h am d erom , h v o r le d e s h a n b ed st k u n d e o v e rlev ere D em m it B rev, v ild e d et vel ik k e en g a n g g ø r e sa a m eg e n O p sigt, som n a a r d et k om m e r m ed P o ste n . At D e, g od e W ilh e lm in e , ik k e k en d er m in K a rak ter n ø je n o k til, at D e ud en v id ere sk u ld e fo r la d e D em p a a m ig , giver je g D em a ld e les R et i, m en væ r fø r st fo rsik re t, at jeg, isæ r fo rd i jeg fa n d t D eres K arak ter ju s t sa a led es, som d en isæ r v ild e k u n n e h a rm o n e r e m ed m in , isæ r fa n d t d en elsk væ rd ig , og at d ette ste d se er m it in d e rlig e Ø n sk e, at D e sa a vel k e n d te m ig fra d en slette re S id e som fra d en b ed re, da jeg in g e n er en sa a d a n T ilsta a e lse sk y ld ig som D em . D e Sted er, je g en d n u h a r væ ret, tror jeg ste d se at h a v e v u n d e t A g telse og K æ rligh ed , og d o g er in g e n saa u tilfred s m ed m ig som jeg selv, th i k u n s H id ­ sig h ed er m in stø rste P la g e , og o fte b ra g te d en n e m ig til U e n ig ­ h ed m e d M en n esk er, som jeg k u n ved la n g T id k u n d e gøre god t ig en . V el h a d e r in g e n m ig d erfo r, m e n m in eg en O v er­ b e v isn in g , at jeg ste d se k u n d e væ re b ed re, er m ig A n led n in g n o k til at væ re u tilfred s, og in g e n T rø st er d et m ig at se sa a