JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

69 vi K o rten e u n d e r B o rd e t til h in a n d e n , d et m o re d e v i os a lle r­ b ed st v ed . K n u d (D .), som ellers er sa a stille , var o g sa a ret m u n ter . U n d er A fte n sm a a ltid e t b le v der d ru k k et m a n g e Sk aa - ler, h v o r ib la n d t o g sa a D in , og fra A lles H jerter steg det Ø n sk e: Gud g iv e D ig en g læ d elig J u l og et v e lsig n e t N ytaar!« V i v ild e d o g ik k e fa a d et fu ld e B egreb 0111 d en T on e, der h e r sk e d e m e llem d e u n g e V en n er, d er som v i ik k e o g sa a læ ser, h v a d der sta ar fo ra n i B revet: »Gid D u h a v d e væ ret m ed til F r o p ræ d ik e n i M orges (N y ta a rsd a g ) og h ø rt M u n ter i H o l­ m en s K irk e; d et er en v e lsig n e t M and; n aa r h a n p ræ d ik er, er K irk en b e sta n d ig fu ld .« F ra d en n e sam m e V en fa a r J ø rg en D a lh o ff et F je rd in g a a r sen er e en u d a te ret B illet, in d la g t i en a n d e n s B rev, m a a sk e K nud s a f 5. Ap ril. »B ed ste V en! D it m ig sa a in d e rlig k æ rk om n e B rev h a r jeg rig tig m o d ­ ta g et og ser deraf, til m in sto re G læde, at D u er ved god t H e l­ sen ; d et er d o g n o g et a f d et n ø d v en d ig ste. Isted e tfo r at jeg v ild e h a v e rejst strak s efter P a a s k e 1), b liv er d et n o k ik k e, h v is Gud vil, fø ren d str a k s efter P in s e . . . .« G rund en sk a l væ re en H em m e lig h e d , til de m ø d e s, m e n V e n n en s fo rtro lig e H e n v e n ­ d else k an ik k e v e n te p a a Svar. »N u vil jeg s k r id e til d et v ig ­ tig ste, som D u v ist læ n g es m e s t efter at v id e n o g et om . At jeg b le v m eg e t fo ru n d ret over at se et h em m e lig t B rev 2), b e ­ h ø v e r je g v ist ik k e at sig e D ig , m e n jeg b lev en d n u m eg e t m ere fo ru n d ret, d a jeg læ ste B revet. D er k u n d e jeg gern e g e n n em - rejst h e le M u lig h ed e n s R ige, og h a v d e je g saa en d elig tru ffen p a a K æ rligh ed , h a v d e jeg d og m in d st gæ ttet p a a W ., d a D u altid h a r h a ft saa m e g e n O m g a n g m ed S op h ie, og jeg h a r b e ­ sta n d ig troet, at D u h a v d e talt 0111 n o g et sa a d a n t til S. Jeg var n ø d t til at m e d d e le W . n o g et om d et første, da jeg um u lig k u n d e se in d i h e n d e s H jerte, og h en d es Svar var, at h u n a l­ d rig h a v d e b etra g tet D ig i d en A n led n in g , m en altid k u n som *) Han skulde til Udlandet paa Professionen. 2) Som man vil komme til at se adskillige Prøver paa, var det den­ gang, da Breve var dyre at sende, mere alm indeligt end nu at skrive og læse dem i Kompagni.