JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

h an s U d ta le lse r til S ø n n e n N ic o la i, d a h a n efter la n g V en tetid h ører fra h am om h a n s Æ g te sk a b : »T il L y k k e , m in S øn , at D u v a lg te en fa ttig P ig e . D e rig e h a r o fte N y k k e r og a n se d et som en N a a d e s b e v isn in g at g ifte sig m e d en fa ttig K arl. D e n ved egen F lid o g S p a r som h e d i s in T id e r h v e r v e d e F o rm u e — om e n d o g sa a k u n lid e n — h a r m er e Væ rd en d d en , m a n er k om m e n so v e n d e til.« A llered e 13. A p ril sk riv e r J ø r g en D a lh o ff: »Berlin 13 . A p ril 1825. D it B rev a f 5 te d s. h a r jeg rig tig m o d ta g e t; je g m a a tte sk am m e m ig , da je g ej e n g a n g h a r b e sv a r e t d et fo rrig e. A ar- sa g en h ar væ ret, at je g d els ik k e h a v d e n o g e t a f V ig tig h e d at sk r iv e om , sam t at jeg tillig e ik k e h a r væ ret vel; je g v a r en h el M a an ed ste d se p la g e t m e d U p a ss e lig h e d , isæ r H o v e d p in e , som e g e n lig g r u n d ed e sig p aa , at jeg h a v d e a r b ejd et i stæ rk K u ld u n st. D u vil d a ret u n d s k y ld e , at je g frem fo r a lt ik k e h a v d e L y st at sk riv e , m e n d a jeg n u atter er a ld e le s frisk , b u r d e jeg d o g og sk r iv e eller id e tm in d ste sk am m e m ig . D e tte sid ste fa ld er m ig n u fo rst in d , o g d erfo r grib er jeg til d et fø rste. A lt sta a r h er en d n u v e d d et g am le . S tem p e lsk æ r in g e n lig g e r d o g for m ig n æ ste n stille ; m e n da jeg h a r fa a e t e n n y K o lle g a , d er er en sjæ ld en G u ld a rb ejd er, træ ffer h er n u o fte r e D a a ser, D ia d em e r og slig t for, for m ig at c isele re, som d a h o l­ d er m ig tem m e lig s k a d e le slø s fo r m it S a v n 1), og je g er a ld e le s tilfr ed s m ed m in S tillin g . — O g sa a h a r jeg h a ft a d s k illig e sto re K o rp u sa rb ejd er at gøre, der ret m o re d e m ig 2) ; m e n d o g er det ik k e m it Ø n sk e at b e sk æ ftig e m ig d erm ed , da H a a n d e n d e r ­ ved b liv e r sa a svæ r og gør m ig a ltsa a en d n u m er e u s k ik k e t til M od ellerin g , G raverin g og slig t. J eg tv iv ler ik k e p aa , at je g jo k u n d e fa a A rb ejd e et a n d e t S ted , h v o r jeg v ild e k u n n e fo r ­ tjen e m ere, m e n je g er sa a tilfr ed s m ed W a g n er , at je g b y tter m ed in g e n , o g e th v e r t a n d e t S ted v ild e d et ste d se væ re fo r *) 0 : at jeg ikke mere faar saa mange Presse-Stem pler at skære.

2) Ved Korpusarbejder forstaar Sølvarbejderen, i Modsætning til Gafler og Skeer, der presses, saadanne Kar, Kander og Potter, der drives op a f en flad Plade. Det er morsom t at se Pladen under Hammerens Slag løfte sin Kant, til der bliver et Hulrum , der atter slaas op og formes.